Konfigurerbart sikkerhedssystem: PSRmodular

På SPS-messen i 2019 lancerede Phoenix Contact det konfigurerbare sikkerhedssystem, PSRmodular til applikationer op til PL e og SIL3.

Konfigurerbart sikkerhedssystem: PSRmodular 1
Konfigurerbart sikkerhedssystem: PSRmodular

Det omfattende program består af forskellige funktionsmoduler med Push-in tilslutning startende fra en samlet bredde på blot 22,5 mm. Ved at anvende et TBUS DIN-skinne stik kan sikkerhedsmodulerne arrangeres ved siden af hinanden uden konfiguration. Det gør det muligt fleksibelt at tilpasse systemet til kundens specifikke krav.

Udover at overvåge nødstopsignaler, sikkerhedsdøre, lysgitre og trykmåtter fås der også moduler til sikker bevægelsesovervågning. Det betyder, at sikkerhedsfunktioner kan implementeres i overensstemmelse med EN 61800-5-2 til forskellige encoder signaler som for eksempel proximity switches, TTL, HTL eller SIN/COS.

I systemets hjerte er der to basismoduler med forskellig performance ratings, som også understøtter sikkerhedsrelateret kommunikation mellem moduler. Programmet fuldendes af et sikkert analogmodul til overvågning 0/4-20 mA eller 0-10 V signaler. Til tilslutning af bussystemer kan der vælges mellem almindelige busprotokoller som PROFINET, EtherNet/IP, Modbus/TCP eller EtherCAT.

Konfiguration udføres ganske enkelt med PSRmodular softwaren, som er udstyret med omfattende funktions- og diagnosemuligheder. Brugeren behøver ikke have noget kendskab til programmering (drag and drop). Det muliggør etablering af maskin- og procesapplikationer med op til 160 sikre I/O’er. Systemet fås fra Q1 2020.