Lenovo gør status på ambitiøse klimamål i ny ESG-rapport
Hjem LEVERANDØRLENOVO Lenovo gør status på ambitiøse klimamål i ny ESG-rapport

Lenovo gør status på ambitiøse klimamål i ny ESG-rapport

Af Redaktionen

Lenovo øger investeringen i vedvarende energi og er blandt de første virksomheder til at få både deres 2030- og 2050-klimamål valideret af Science Based Targets-initiativet.

Det er konklusionerne i en ny rapport fra virksomheden.

 Lenovo har for nylig udgivet deres årlige ESG-rapport (environmental, social, governance), hvor virksomheden gør status på sine klimamål og seneste milepæle på området.

Rapporten afslører blandt andet, at Lenovo øger investeringen i vedvarende energi, der allerede har ført til en tredobling af virksomhedens producerede solenergi siden finansåret 2018/2019.

Inden for seneste regnskabsår har Lenovo også øget antallet af produkter, som indeholder genanvendte materialer fra udtjent it-udstyr. Virksomheden har nu tæt på 300 produkter i sortimentet, der indeholder genanvendt plast.

Lenovo gør status på ambitiøse klimamål i ny ESG-rapportDerudover fik Lenovo tidligere i år som en af de første virksomheder i verden valideret sine 2030-mål om reduktion af drivhusgasser og 2050-mål om net zero af Science Based Targets-initiativet.

Virksomhedens filantropiske indsats er ligeledes vokset og lyder nu på over 30 millioner dollars til velgørende formål verden over. Lenovo-fonden fokuserer på at hjælpe underrepræsenterede befolkningsgrupper ved fx at give dem adgang til teknologi og STEM-uddannelser gennem partnerskaber og særlige Lenovo-initiativer.

“Vi oplever klimaforandringernes indvirkning på både vores interessenter og på egen hånd som global virksomhed, og der er ingen tvivl om, at det haster med at bekæmpe dem. Derfor er vi stolte over, at vores klimamål også er validerede af Science Based Targets,” siger Yang Yuanqing, Lenovos administrerende direktør.

Sluttelig har Lenovos forsyningskæde på globalt plan i år opnået en 8. plads i Gartners Top 25 Global Supply Chains.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>