Ny mobildatarekord under EM-kamp mod Rusland
Hjem TELEKOMMUNIKATION Ny mobildatarekord under EM-kamp mod Rusland

Ny mobildatarekord under EM-kamp mod Rusland

Af Redaktionen

Herrelandsholdets bedrifter ved EM i fodbold har for alvor bidt sig fast i befolkningen.

Til den afgørende puljekamp mod Rusland mandag aften blev der sat rekord for brug af mobildata hos landets næststørste teleselskab, Telenor.

Selskabet flyttede 55 procent mere mobildata i netværket end på en normal mandag.

Ny mobildatarekord under EM-kamp mod Rusland– Vi kan se på tallene, at interessen for at streame EM-kampene med dansk deltagelse er meget stor. Dataforbruget eksploderer især, når det er DR, der viser kampene, fordi hele befolkningen har adgang til deres tjeneste. Og mandag aften blev trafikken yderligere øget af, at flere også samtidig kiggede med på Belgiens kamp mod Finland, der blev spillet sideløbende med Danmarks kamp, siger Jesper Mølbak, netværksekspert i Telenor.

Støt stigende dataforbrug
Danskernes mobildataforbrug er i øvrigt støt stigende, og den øgede trafik i mobilnetværket under EM-kampene viser også, at flere vælger at streame kampene fremfor at se traditionelt flow-tv.

– Det betyder også, at mobildatarekorden måske allerede kan stå for fald lørdag aften, når Danmark møder Wales i ottendedelsfinalen, siger Jesper Mølbak.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>