I dag er det 30 år siden, Photoshop blev lanceret. Jubilæet er en god anledning til at fejre den afgørende rolle, som Photoshop har spillet for den kreative industri.
Siden den spæde start har teamet bag Photoshop udviklet programmet i et lynhurtigt tempo og sat designere, fotografer og mange andre i stand til at bringe deres visioner til live. Sidste år blev Photoshop lanceret på iPad, og den fortsatte succes med at integrere Adobes kunstige intelligens-værktøjer (Adobe Sensei AI)gør det muligt for endnu flere mennesker at være kreative.
I anledningen af jubilæet har Adobe lanceret en række spændende opdateringer til PC og iPad, for at vise sin fortsatte dedikation til at gøre verden til et smukkere sted med Photoshop.
Opdateringen indeholder:
- Content-Aware-Fill: Foretag endnu flere valg og anvend flere filtre uden at forlade arbejdsvinduet. Det reducerer antallet af klik, så arbejdsprocessen bliver hurtigere og mere kontrolleret.
- Lens Blur: Gør motivet mere realistisk med de mere præcise kanter til at sløre forgrund, baggrund eller endda mellemgrunden på billedet.
- Performance-forbedringer: Photoshop-platformen er tilpasset for at få en mere gnidningsfri og responsiv oplevelse, der gør det let for brugerne at undgå for store filer.
Andre større ændringer er, at fx Type Settings og Object Selection også flytter til iPad, og en efterspurgt opdatering af cloud-kapaciteten, hvor download/upload-hastigheder er optimeret med helt op til 90 pct.