Sandwichpaneler er et oplagt byggemateriale, når der skal skabes velfungerende, bygbare og langtidsholdbare rammer.
Med sandwichpaneler er det ikke bare muligt at skabe et flot byggeri – de er også nemme at montere, har en lang levetid, og med den korrekte coating er de meget modstandsdygtige over for det danske vejr. Alt dette gør sandwichpaneler til et klimavenligt og økonomisk fornuftigt alternativ til andre byggematerialer.
Uanset om der er tale om industri-, erhvervs-, uddannelses- eller kulturbyggeri, er sandwichpaneler et godt og miljøvenligt alternativ, når der skal skabes velfungerende rammer. Sandwichpaneler består af en isolerende kerne af mineraluld eller skum og har plader af stål på begge sider. Kernematerialet kommer i mange forskellige størrelser, og de forskellige muligheder for tilpasning af ydermaterialer gør det nemt at integrere sandwichpanelet i mange forskellige typer byggerier. Resultatet er en selvbærende og stærk konstruktion, der er lige så enkel, som den er effektiv.
Bæredygtighed er (også) langtidsholdbare materialer
Undersøgelser anslår, at vores bygninger står for omtrent 40% af vores samlede energiforbrug, mens selve produktionen af byggematerialer står for mellem 10-15 % af vores samlede CO2-udledning. Således er byggeriet et oplagt sted at tage fat for at nedsætte samfundets samlede miljøpåvirkning. Det er bæredygtigt at bygge langtidsholdbart, og et centralt element i den grønne omstilling er at bygge med robuste og genanvendelige materialer, der resulterer i langtidsholdbare byggerier. Stål udgør en stor del af materialet i sandwichpaneler, og da det er et materiale, der kan genanvendes mange gange, uden at det mister sine egenskaber, er sandwichpaneler et godt valg, når der skal bygges robust arkitektur med lang levetid.
Hvis man betragter en bygning ud fra en livscyklusvurdering, dvs. indregner alle byggematerialernes klimapåvirkning fra vugge til grav, er renovering af eksisterende byggeri også en effektiv måde at nedsætte byggeriets klimaaftryk på. Således er renovering, fremfor nedrivning og efterfølgende nybyggeri, ofte det bedste valg ud fra et klimamæssigt og økonomisk perspektiv. Derfor er der også udviklet renoveringspaneler, som gør det muligt at montere tynde sandwichpaneler på ældre, renoveringsmodne bygninger.
Effektiv montage optimerer byggeprocessen
Da op mod 10% af et byggeprojekts samlede omkostninger vedrører selve opførelsen, er der mange penge at spare ved at effektivisere og optimere byggeprocessen. Det er sandwichpaneler i høj grad med til, da de leveres på byggepladsen som monteringsfærdige byggeelementer, der blot skal løftes på plads og skrues fast. Det betyder også, at tiden på selve byggepladsen minimeres, hvilket gør byggeprojektet mindre afhængigt af vejrlig og andre faktorer, der normalt forsinker byggeriet.
Sandwichpaneler fra Lindab
Sandwichpaneler fra Lindab fås i 27 forskellige farver fordelt på 9 standardfarver og 18 tilvalgsfarver, hvilket ‒ i kombination med muligheden for at integrere andre byggematerialer og dekorative elementer på facaden ‒ giver mange muligheder for at skræddersy bygninger, så de matcher ethvert behov. Vores sandwichpaneler fås både som væg- og tagpaneler, så man kan lukke hele bygningen, mens vores renoveringspaneler gør det muligt at forny eksisterende bygninger både visuelt og isoleringsmæssigt. Vores sandwichpaneler er fremstillet af genanvendelige, brandhæmmende og robuste materialer med en særlig coating, der betyder, at de kan modstå belastninger fra omgivelserne og har en lang levetid. For at sikre kvaliteten tester vi løbende vores isoleringskerner i forhold til de gængse danske og europæiske standarder som for eksempel EN 13501, EN 1363 og EN 1364.
Leveringssikkerhed ‒ også under Corona
Coronapandemien påvirker os alle på mange niveauer. I byggeriet giver manglende levering af råmaterialer til byggematerialer ofte store forsinkelser på byggeprojekterne. Hos Lindab anvender vi i høj grad lokale råmaterialer til produktion af vores produkter, ligesom vores veludviklede infrastruktur betyder, at vi er leveringsdygtige, selv i tider som disse, hvor ikke meget er, som det plejer.
Skab med os
Byggeri er en samarbejdsdisciplin, og hos Lindab anser vi alle byggerier, vi er involverede i, for at være vores byggerier. Vi har derfor udviklet et program, der betyder, at dit byggeprojekt nemt kan konstrueres og dimensioneres efter dine specifikke ønsker og behov.
Hvis du vil vide mere om Lindabs sandwichpaneler er vores ingeniører og bygningskonstruktører altid parate til at hjælpe dig i mål med dit projekt. Med Lindab sandwichpaneler er det muligt at skabe robust, holdbart og vedligeholdsvenligt byggeri – uden at give køb på kvalitet, funktionalitet og æstetik. Vi kalder det Good thinking.