Ny undersøgelse blandt beslutningstagere i Norden viser stor begejstring for generativ AI.
Men mangel på strategisk planlægning, bekymringer om databeskyttelse og -sikkerhed samt ringe viden om compliance og svage styringsrammer risikerer at spænde ben for fordelene ved AI.
I en ny undersøgelse er 100 strategiske beslutningstagere inden for generativ AI (GenAI) og dataanalyse i Norden blevet spurgt ind til de vigtigste investeringsområder og barrierer, som deres organisationer står over for, når det kommer til AI-teknologi. Undersøgelsen er udført af Coleman Parkes Research Ltd. på vegne af AI-virksomheden SAS Institute.
I undersøgelsen er der stillet spørgsmål til organisationernes planer om at bruge GenAI, hvordan teknologien er integreret i den strategiske planlægning, og hvilke udfordringer organisationerne står over for inden for AI.
Undersøgelsen viser, at fire ud af ti nordiske organisationer (40 %) er begyndt at implementere GenAI, hvoraf 5 % har integreret teknologien fuldt ud på virksomhedsniveau.
Af de organisationer, der har implementeret GenAI, rapporterer et stort antal, at de allerede ser betydelige fordele ved teknologien. Et flertal af de nordiske respondenter (95 procent) rapporterer blandt andet en øget medarbejderoplevelse og -tilfredshed. Hele 80 procent siger, at de sparer på driftsomkostningerne, ligesom 80 procent rapporterer om øget kundeloyalitet.
Undersøgelsen viser også, at selv om mange virksomheder endnu ikke har implementeret GenAI, har de planer om at gøre det. Flertalet (84 procent) planlægger at investere i GenAI inden 2024/25, mens hver fjerde (26 procent) planlægger at udrulle GenAI på virksomhedsniveau.
Begejstringen for GenAI, og hvad teknologien kan gøre for den nordiske organisationer, dæmpes dog af manglende indsigt. 87 % af de nordiske beslutningstagere indrømmer, at de ikke fuldt ud forstår GenAI eller teknologiens potentielle indvirkning på forretningsprocesser.
Undersøgelsen viser også, at færre end hver tiende organisation i Norden (10 %) har gjort sig de nødvendige forberedelser, der gør det mulig at overholde gældende AI-regler, mens 95 % mangler en styringsramme.
Tre fjerdedele af de nordiske beslutningstagere indrømmer, at de er bekymrede for databeskyttelse (75 procent) og sikkerhed (77 procent), når det gælder brugen af GenAI. Mindre end 4 % har en organisation, der er uddannet til at styre og overvåge GenAI. Desuden mangler næsten tre ud af fire organisationer (74%) funktionaliteten til løbende at overvåge deres systemer for GenAI.
– Det er positivt at se, at beslutningstagerne i Norden anerkender, at generativ AI kan drive innovation og sikre driftseffektivitet. Men resultaterne viser også, at mange organisationer ikke har det, der skal til for at implementere teknologien i deres virksomhed på en vellykket og ansvarlig måde,” siger Josefin Rosén, Trustworthy AI Specialist hos SAS Institute og fortsætter:
– Det betyder, at de risikerer at bruge unødige ressourcer, at deres indsatser bliver ineffektive med reduceret konkurrenceevne til følge. Mangel på strategi og kontrol risikerer også at gøre det svært at overholde EU’s AI Act. Derfor er de nordiske organisationer nødt til at bruge mere tid på at udvikle deres forretningsstrategier, hvis de vil integrere AI effektivt, sikre integrationen, styringen og transparensen,” siger Josefin Rosén.
Anbefalinger til succesfuld AI-implementering
SAS-rapporten indeholder en række anbefalinger, som organisationer bør følge for at få succes med at implementere GenAI. Disse anbefalinger berører blandt andet:
- Strategisk implementering
- Governance
- Teknisk integration
- Ekspertrådgivning
