Tata Consultancy Services (TCS) er blevet tildelt titlen Top Employer i Danmark af det uafhængige HR-agentur, Top Employer Institute, for femte år i træk. TCS er også rangeret som den bedste arbejdsplads på globalt plan for tredje gang i træk, og for sjette år i træk på europæisk plan.
Top Employer Institute har over 25 års erfaring med at udpege de førende organisationer inden for HR-management og arbejdsmiljø. De udarbejder ranglisten ud fra dybdegående research af organisationernes HR-praksis fordelt over ni nøglekriterier: strategi for talentudvikling, arbejdsfordeling, on-boarding, udvikling, performance management, lederudvikling, karriere og succession management, kompensation og goder og virksomhedskultur.
Dette år blev TCS Danmark certificeret som Top Employer for femte år i træk, hvilket understreger deres evne til at udvikle talent på alle niveauer og sørge for et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere.
Ruchikar Dalela, landechef i TCS Denmark, udtalte: ”Det har altid været mit mål at sikre, at vores medarbejdere har de bedste forhold, for så leverer de også den bedste service til vores kunder. Respekt for enkelte medarbejder er forankret i vores værdier, og jeg er sikker på, at det er med til at tiltrække og fastholde de mest talentfulde folk år efter år.”
David Plink, CEO Top Employer Institute, kommenterede: “Vores Top Employer Certification 2018 har vist, at TCS har de bedste forhold til, at deres medarbejdere kan udvikle kompetencer og talent på højeste niveau på tværs af de nordiske lande. Vi bifalder deres engagement i at finde og udvikle ekspertise.”