3 indgår hovedpartnerskab med Tivoli Erhvervsklub
Hjem TELEKOMMUNIKATION Teleselskabet 3 indgår hovedpartnerskab med Tivoli Erhvervsklub

Teleselskabet 3 indgår hovedpartnerskab med Tivoli Erhvervsklub

Af Redaktionen

Teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business, har netop indgået et hovedpartnerskab med Tivoli Erhvervsklub.

Et partnerskab, der har fokus på stærke relationer, at skabe værdi for medlemmerne i Tivoli Erhvervsklub gennem unik sparring og rådgivning, samt give 3’s kunder og samarbejdspartnere fantastiske oplevelser i Tivolis magiske rammer.

3Business har en lang historik som leverandør til Tivoli og nu udvides samarbejdet med et hovedpartnerskab, hvor 3 bliver en integreret del af Tivoli Erhvervsklub.

Helt konkret betyder det, at Tivoli Erhvervsklubs mere end 200 medlemsvirksomheder kan se frem til muligheden for unik sparring og rådgivning i forhold til deres tele- og dataløsninger, ligesom de vil få særlige fordele både økonomisk og løsningsmæssigt. Derudover sikrer aftalen, at Tivoli får en fortsat udvikling på telefoni, netværk og mobilitetsindsigter.

”Tivoli er for 3Business et kvalitetsstempel, der både anerkender vores løsninger til store kunder, men også til de mindre erhverv. Derfor ser vi et stort potentiale i at vokse med Tivoli Erhvervsklub, og ser det som et godt match, hvor begge parter har fokus på at skabe den bedst mulige oplevelse. Vi glæder os til at skabe endnu tættere relationer i Erhvervsklubben og til mange store oplevelser i Haven,” fortæller Mads Henriksen, Director of Business Sales hos 3.

Tivoli Erhvervsklub, der er fuldt tegnet i 2022, har til formål at skabe rammerne for de gode relationer i dansk erhvervsliv, og det sker til mere end 20 årlige arrangementer, der strækker sig fra netværksmøder og foredrag over VIP-arrangementer til Fredagsrock og forestillinger, samt middage og intimkoncerter på Nimb.

Niels Jørgensen, chef for kommercielle partnerskaber og Tivoli Erhvervsklub, uddyber:

”Vi er meget stolte over, at vi kan præsentere 3 som hovedpartner i Tivoli Erhvervsklub. Det har været målet at lande et partnerskab, som dels sikrer 3 en særlig position over for vores mere end 200 virksomheder i Tivoli Erhvervsklub, dels sikrer, at netop vores medlemsvirksomheder opnår særlige priser og vilkår inden for telefoni og data. Derudover glæder vi os til at skabe værdi for 3, deres kunder og samarbejdspartnere til vores mange arrangementer”.

3 indgår hovedpartnerskab med Tivoli ErhvervsklubSom hovedpartner i Tivoli Erhvervsklub ønsker 3Business at skabe værdi for medlemmerne gennem personlig rådgivning, der bl.a. indebærer mulighed for at gennemgå eksisterende aftaler. Derudover tilbyder 3 også mobilitetsanalyser, hvor man med udgangspunkt i anonymiserede data fra 3’s netværk, kan lave analyser, der bl.a. kan give indsigt i, hvordan mennesker færdes i et område på baggrund af omfattende, repræsentative og opdaterede data. Hos Tivoli skal mobilitetsindsigterne bidrage til en bedre evaluering og planlægning af events, samt give et dybere indblik i publikum og deres adfærd.

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>