Vistaprint vælger Wix som teknologilag
Hjem NYHEDER Vistaprint vælger Wix som teknologilag

Vistaprint vælger Wix som teknologilag

Af Redaktionen

Banebrydende teknologi-integration sikrer succes for mindre virksomheder ved at kombinere Vistaprints specialplatform med en professionel og omfattende online tilstedeværelse med Wix’ førende SaaS teknologi.

Alliancen er et stort skridt på Vistaprints rejse mod at blive ekspertpartner i design og marketing for mindre virksomheder og et vigtigt skridt for Wix, når det gælder målet om at tilbyde det bedste udvalg af produkter og tjenester for alle typer af brugere og virksomheder.

Vistaprint, verdens førende udbyder af design-, tryk- og marketing-løsninger for små virksomheder, og Wix (Nasdaq: WIX), førende global SaaS-platform til oprettelse, administration og udvikling af virksomheders online tilstedeværelse, annoncerede i dag en visionær integration af tjenester og produkter for mindre virksomheder til acceleration af deres digitale forretning.

Vistaprint har valgt Wix til at stå bag oprettelsen og administrationen af sine kunders hjemmesider og tilknyttede produkter som et led i virksomhedens vision om at blive verdens førende partner i design og marketing for mindre virksomheder. Kombinationen af Wix og Vistaprint vil øge mindre virksomheders succes ved at synkronisere deres marketing, både online og offline.

Vistaprint vælger Wix som teknologilagKunder, som bruger Vistaprint til at opbygge brand- og marketingsstrategier kan snart bruge Wix-platformen til at oprette og administrere en omfattende og skræddersyet online tilstedeværelse for deres forretning. Brugere vil selv kunne oprette en professionel online tilstedeværelse ved at bruge alle produkterne fra Wix – Wix Editor, Wix ADI og Editor X – eller hyre en ekspert i oprettelse af Wix-hjemmesider via 99designs by Vistaprint, den globale kreative platform, som gør det nemt for freelance designere og kunder at arbejde sammen.

Derudover kan Vistaprints kunder udnytte Wix’ e-handelsplatform til at skabe vækst i enhver type virksomhed, hvad enten det drejer sig om en detailhandel, et fitness-studie, en restaurant eller en enkeltstående begivenhed. Samtidig kan de administrere primære funktioner som fx online marketing og kommunikation med Ascend by Wix og betalinger via Wix Payments.

“Med partnerskabet mellem Vistaprint og Wix kan vi virkelig være den partner i design og marketing, som giver mindre virksomheder end-to-end-løsninger, uanset hvor de er på deres rejse, fra første dag til 10 år senere,” siger Robert Keane, grundlægger og CEO hos Vistaprint og fortsætter:

“Vi ved, at starten på en mindre virksomheds rejse ofte er et logo og en online tilstedeværelse, og at det går hurtigt derefter. En lille virksomhed vil kunne gå til Vistaprint og få det bedste design til deres virksomhed fra vores tjeneste 99designs by Vistaprint, få specialfremstillet merchandise og markedsføringsmaterialer hos Vistaprint og nu også udnytte en fantastisk teknologisk løsning med Wix i én samlet oplevelse. Vi har valgt Wix som vores foretrukne partner pga. deres produktinnovation og teknologifordel, så vi kan tilbyde det bedste til vores kunder. Den samlede oplevelse med Vistaprint og Wix vil sikre, at mindre virksomheder har alt, hvad de har brug for til at komme godt i gang.”

Vistaprint har flere end 17 mio. kunder, og alle vil blive præsenteret for Wix med muligheden for at skabe og håndtere deres online tilstedeværelse, samtidig med, at de fortsat kan bruge Vistaprints platform til design og marketing. Eksisterende hjemmesider med Vistaprints løsninger vil uden problemer kunne migrere til Wix, og partnerskabet forventes at resultere i hundredtusindvis af nye abonnementer for Wix inden for fem år. Parterne er også enige om at forhandle opfølgende aftaler, som vil gøre Vistaprint til den primære partner for Wix til fysiske marketingsløsninger, som vil gøre det muligt for kunder hos både Vistaprint og Wix at få forbindelse til professionelle designere gennem 99designs fra Vistaprint. Integrationen med Vistaprint og Wix udrulles i løbet af 2022.

“Sammen hjælper Wix og Vistaprint mindre virksomheder med at få en komplet og professionel digital tilstedeværelse med mulighed for styring, vækst og succes,” siger Nir Zohar, President og CEO hos Wix og fortsætter:

“Partnerskabet demonstrerer Wix’ robuste produkter for både dem, der selv bygger hjemmesider, og dem der bygger hjemmesider for andre. Vistaprints robuste produktsæt tiltrækker millioner af kunder, som søger en effektiv måde at opbygge deres små virksomheder online og opnå ensartethed i deres online og offline tilstedeværelse. Ligesom Amazon og Google er blevet teknologilaget for cloud-løsninger, søger Wix at blive teknologilaget for digital tilstedeværelse, og denne alliance er et bevis på, at vi er på vej til at opnå dette mål.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>