Ny Salesforce-undersøgelse om kundetillid, viser bekymring for virksomhedernes håndtering af viden
Hjem UNDERSØGELSE Ny Salesforce-undersøgelse om kundetillid, viser bekymring for virksomhedernes håndtering af viden

Ny Salesforce-undersøgelse om kundetillid, viser bekymring for virksomhedernes håndtering af viden

Af Redaktionen

Forventningerne til individualisering stiger, men kunderne er bekymrede for, hvordan de personlige informationer de afgiver til virksomhederne bliver anvendt. 

Ny Salesforce-undersøgelse om kundetillid, viser bekymring for virksomhedernes håndtering af viden 26 ud af 10 kunder har ikke tillid til, at virksomhederne håndterer de informationer de har afgivet, godt nok. Det viser en ny rapport, “Trends in Customer Trust”, fra Salesforce Research.

I takt med at stadig mere personlig information  bliver delt på diverse platforme, og vi samtidig ser store overskrifter om datalæk, hacking og fejlagtig datahåndtering er forbrugere og myndigheder med rette bekymrede over, hvordan forbrugernes informationer bliver delt og anvendt af virksomhederne.

For at beskytte forbrugerne er reglerne om persondata blevet mere strikse, blandt andet via GDPR, som blev implementeret tidligere i år. Men reglerne tiltrods er kunder ikke trygge, når det gælder, hvordan de tror at virksomhederne håndterer deres informationer, viser Salesforce undersøgelsen “Trends in Customer Trust”.

En del af løsningen kan ligge i større åbenhed hos virksomhederne, mener Michael Zink, VP og landechef for Salesforce i Danmark.

– Hvis kunderne savner tillid, er det ikke særligt sandsynligt, at de vil afgive den type information som virksomhederne efterspørger for at kunne skabe mere personlige kundeoplevelser. Det er et problem, og for at løse det kræves der en større åbenhed blandt virksomhederne. Åbenhed er afgørende i dette tilfælde, og det er positivt at 91 procent af respondenterne siger, at de er mere tilbøjelige til at have tillid til en virksomhed som er åben og tydelig i forhold til, hvordan de anvender forbrugernes data,”

Rapporten viser også at hele 95 procent af kunderne er mere tilbøjelige til at være loyale mod virksomheder, som de oplever de kan stole på og 92 procent er mere tilbøjelige til at købe flere produkter og tjenester fra disse virksomheder. Derudover er 93 procent af kunderne mere indstillet på at anbefale virksomheder, de har tillid til.

Rappporten kan hentes i fuld længde her.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>