Kabel-tv-nettet er for første gang den infrastruktur, som flest danskere får fastnet-bredbånd over, mens bredbånd via fiber fortsat vokser mest.
Bredbåndsabonnementer med downloadhastigheder på mindst 100 Mbit/s er steget til lidt over 1 mio. Det viser Energistyrelsens ’Telestatistik – første halvår 2019’ – baseret på tal fra teleselskaberne.
En kablet kobberforbindelse har været den type infrastruktur, som flest danskere fik deres fastnetbredbånd over, siden bredbånd blev kommercielt tilgængeligt for over tyve år siden. Kobberet er dog løbende blevet udskiftet med andre typer infrastruktur, og det betyder, at kabel-tv-nettet for første gang er den mest anvendte bredbåndstype med en tredjedel af alle abonnementer. Herefter følger de kobberbaserede med 32 pct., og på tredjepladsen findes fibernetbaseret bredbånd (ekskl. fiber-LAN) med en andel på 27 pct.
Fibernet er fortsat den hurtigst voksende fastnet bredbåndstype med en stigning fra midten af 2018 og et år frem på 13,8 pct. eller 83.000 nye fiberabonnementer. Samlet set steg antallet af bredbåndsabonnementer med 0,7 pct. i samme periode til 2.548.000.
Stigningerne i kabel-tv- og fibernetabonnementer betyder også, at høje downloadhastigheder fortsat vinder frem. Bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s i download steg med 17 pct. fra 867.000 i midten af 2018 til 1.017.000 året efter, og de udgør nu 40 pct. af samtlige fastnetbredbåndsabonnementer.
Af de 40 pct. – som udgør lidt over 1 mio. abonnementer med mindst 100 Mbit/s i download – er 47 pct. via kabel-tv-net og 38 pct. via fibernet. De resterende teknologier deles om de sidste 15 pct. Andelen med 100 Mbit/s i download, som er via fibernettet, er steget 4,5 procentpoint eller 96.000 abonnementer fra midten af 2018 og et år frem.
