I en tid hvor fortsat mange danskere arbejder hjemme eller får online undervisning, er det essentielt, at få det bedste ud af sin internetforbindelse.
Telenor giver dig her 5 gode råd til, hvordan din WiFi-forbindelse kan optimeres i hjemmet.
En god mobil- og internetforbindelse er blevet vigtigere end nogensinde før, nu hvor rigtig mange danskere forsat arbejder hjemme eller er afhængige af virtuel undervisning. Vi har samlet en guide til, hvad du selv kan gøre, for at få det optimale ud af jeres eksisterende WiFi-forbindelse, hvilket kan gøre en stor forskel og forbedre internetforbindelsen markant.
1.Placer din router rigtigt
Hvis din router er gemt alt for langt væk i et skab eller en kasse, så kan den have problemer med at udsende signalet til din computer. Derfor er det vigtigt, at routeren placeres centralt i hjemmet, optimalt i det rum, hvor du opholder dig mest. Derudover anbefales en hævet placering, så routeren kan udsende et jævnt signal i hele rummet, fx på et skab eller en reol.
2.Forlæng med WiFi extender
Den bedste og mest stabile forbindelse opnås ved at opholde sig tæt på den trådløse router. Er der spots i boligen, hvor signalet svigter, er det derfor en god ide at anskaffe en WiFi extender, der kan sende signalet fra den trådløse router videre ud i hjemmet.
3.Ha’ styr på opdateringerne
Det er ikke alle routere, som opdateres af sig selv, og derfor kan det være en god idé løbende at tjekke for opdateringer. Nyere routere henter opdateringerne automatisk, mens ældre modeller skal opdateres manuelt.
4.Spær for uvedkommende
En sikker forbindelse er altafgørende for hastigheden af din WiFi-forbindelse. Derfor er det en god idé at opsætte netværket med et login, så det kan styres, hvor mange der bruger netværket. Med en åben forbindelse risikerer du, at hackere får adgang til personlige oplysninger. Brug derfor også et unikt og stærkt kodeord.
5.Minimer forhindringer og signalforstyrrelser
I boligen kan andet elektronisk udstyr forstyrre internetforbindelsen, fx fra mikrobølgeovne eller trådløse telefoner. Derfor anbefales det at placere routeren væk fra køkkenet og i en retning, så signalet kan rejse frit igennem dit hus uden at skulle igennem køkkenet. De fleste routere kører i dag på frekvensen 2,4 GHz eller 5 GHz, hvor der særligt på 2,4 GHz er rigtig meget trafik. I en etageejendom vil der således ofte opleves en bedre, hurtigere og mere stabil forbindelse på 5 GHz.