Lind & Risør bygger med fremtidens varmeforsyning

Husene skal opvarmes igennem et helt særligt termonet, hvor samtlige boliger deles om jordvarme fra mellem fem eller seks boringer.

Lind & Risør bygger med fremtidens varmeforsyning 1
Lind & Risør opfører nye huse med fremtidens energivenlige varmeforsyning – fælles jordvarme

Det er Lind og Risør, der opfører boligerne, og i en kort periode vil termonettet i Tune være Danmarks største af sin slags, indtil Lind og Risør selv slår deres egen rekord, når de opfører 70 husstande i Jyllinge, som også skal varmes op ved hjælp af termonet.

Men hvad er et termonet og hvordan fungerer det? Det kunne de nysgerrige få svar på, da foreningen Termonet Danmark havde inviteret til infomøde på byggepladsen i Tune.

Et termonet er i korte træk et rørsystem af uisolerede rør, som lægges i jorden. Da de er uisolerede betyder det, at væsken i rørene kan optage energi fra jorden.

I I Tune kobles nettet til fem eller seks lodrette jordvarmeboringer, som sørger for energien.

-Termonettet gør det muligt, at flere husstande kan deles om færre jordvarmeanlæg, og det gør selvfølgelig etableringen billigere for den enkelte, siger Søren Skjold Andersen, formand for foreningen Termonet Danmark.

Væsken i rørene omdannes til varmt vand i de enkelte huse via en varmepumpe, som sørger for både brugsvand og varmen i gulvet.

Varmepumpen drives af elektricitet.

-Den eneste CO2-udledning, som sker, når man opvarmer på den måde kommer fra strømmen. Kan strømmen i Danmark blive 100 procent vedvarende ved hjælp af vind eller solenergi, vil termonettet også være CO2-neutralt, siger Søren Skjold Andersen.

Udfasning af olie og gas Frem mod 2030 har regeringen en ambition om, at olieog gasfyr i Danmark skal udfases, og derfor er det nødvendigt at finde alternativer til opvarmningen. Det kan enten være igennem fjernvarme eller varmepumper, lyder det fra Søren Skjold Andersen.

-Tune er et interessant sted, fordi det er, hvad vi kalder en gasby. Der skal altså på sigt skiftes en del fyr i byen, siger han.

Netop omstillingen har været medvirkende til, at han har været med til at stifte foreningen Termonet Danmark. Deres ønske er at udbrede kendskabet til Termonet som en alternativ varmeløsning.

Tune som godt eksempel Med i foreningen er også Gate 21, som er et partnerskab for grøn omstilling.

Sammen med kommuner, regioner, virksomheder og forskere tester og udvikler de løsninger til et mere bæredygtigt Danmark, forklarer Tommy Olsen, projektleder i Gate 21.

De har igennem et Futureprojekt i EU fået midler til at måle effekten af termonettet i Tune.

-Vi skal blandt andet bruge resultaterne til at overbevise forsyningsselskaber om, at termonet kan være et alternativ til fjernvarme, siger Tommy Olsen.

-Problemet er nemlig, at det er meget dyrt for selskaberne at etablere fjernvarme i mindre byer, og her er termonettet en billigere løsning, som det også er muligt at udbygge løbende, siger han.