Nordsjællandske kommuner samarbejder om grøn varmeforsyning
Hjem BÆREDYGTIGHED Nordsjællandske kommuner samarbejder om grøn varmeforsyning

Nordsjællandske kommuner samarbejder om grøn varmeforsyning

Af Redaktionen

Fredensborg, Rudersdal, Helsingør og Hørsholm Kommune samt forsyningsselskaberne Norfors, Holte Fjernvarme og Forsyning Helsingør vil sammen udvikle fremtidens grønne varmeforsyning.

Nordsjællandske kommuner samarbejder om grøn varmeforsyning

Samarbejde om grøn varmeforsyning

De syv samarbejdspartnere har formuleret et fælles projekt: Grøn Varme. Det skal munde ud i en samlet strategi for, hvad der skal til for at nå en fossilfri varmeforsyning i de fire kommuner senest i 2035.

Fredensborg, Rudersdal, Helsingør og Hørsholm Kommuner er på varmeområdet knyttet tæt sammen og har sammen med forsyningsselskaberne Norfors, Holte Fjernvarme og Forsyning Helsingør alle deltaget aktivt i Region Hovedstadens samarbejde Energi På Tværs, som bl.a. opstiller en fælles vision om en fossilfri varmesektor i 2035.

En vigtig brik i den grønne omstilling

Varmesektoren er en vigtig brik i den grønne omstilling, og projektet skal derfor ses i direkte sammenhæng med den politiske aftale, som et bredt flertal i Folketinget har indgået om en bindende klimalov med et mål om 70 pct. reduktion af de danske drivhusgasudledninger i 2030 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i 2050.

Kommunerne har en central rolle i omstillingen af varmesektoren både som myndighed og medejere af fjernvarmeselskaber. Samtidig er mange borgere og virksomheder interesseret i grøn opvarmning, og det nye samarbejde giver derfor kommunerne mulighed for mere målrettet at understøtte borgere og virksomheder, og sætte en tydelig retning for udviklingen af en bæredygtig varmeforsyning.

Nogle af de spørgsmål, projektet skal afdække, er bl.a. hvilke konkrete tiltag og aktiviteter der skal igangsættes for at nå en fossilfri varmeforsyning i 2035. I projekt Grøn Varme er der således blandt andet fokus på at sikre fossilfri og effektiv fjernvarme, på udbredelse af vedvarende energi til områder uden fjernvarme samt en fælles administrativ praksis, så det bliver nemt og attraktivt for borgere og virksomheder at tilvælge et fossilfrit alternativ.

Om projekt ”Grøn varme”: Rammer, deltagere og resultater

Projektet forventes at resultere i en samlet strategi, som vil indeholde:

  • Nødvendige delmål og målemetoder frem imod en fossilfri varmeforsyning i 2035
  • Forslag til handlingsplan med konkrete tiltag frem imod første delmål i 2025
  • Etablering af fælles værktøjskasse med ensartede procedurer og retningslinjer for projektgodkendelser og dispensationer.

Projektets partnere er:

  • Rudersdal Kommune (projektejer)
  • Fredensborg Kommune
  • Helsingør Kommune
  • Hørsholm Kommune
  • Norfors
  • Holte Fjernvarme
  • Forsyning Helsingør

Projektet er projektorganiseret med deltagelse af de fire kommuner og de tre forsyningsselskaber. Rudersdal har projektledelsen. Projektet er finansieret af parterne i fællesskab.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>