Ny aftale mellem ABB og Caverion skal fremskynde udviklingen af energieffektive, bæredygtige bygninger
Hjem BÆREDYGTIGHED Ny aftale mellem ABB og Caverion skal fremskynde udviklingen af energieffektive, bæredygtige bygninger

Ny aftale mellem ABB og Caverion skal fremskynde udviklingen af energieffektive, bæredygtige bygninger

Af Redaktionen

Udvikling af CO2-neutrale bygninger fremskyndes gennem nyt samarbejde mellem ABB og Caverion

ABB og Caverion, en nord- og centraleuropæisk ekspert i intelligente og bæredygtige byggemiljøer, har i dag offentliggjort en aftale, der vil styrke deres samarbejde om at fremme energieffektivitet og bæredygtighed.

Det fælles mål med samarbejdet er at imødekomme udfordringerne i forbindelse med CO2-reduktion på udvalgte markeder ved at levere avancerede, fælles tilbud i overensstemmelse med kundernes nye behov, der reducerer CO2-udledningen hurtigere og mere effektivt.

ABB leverer teknologiløsninger, herunder Mission to Zero™, en plan udviklet for at kunderne kan nå kulstofneutrale ambitioner ved hjælp af energistyringsløsninger i forbindelse med elektrificering, distribuerede energiressourceteknologier og integration af vedvarende energikilder. Kombinationen af ABB’s og Caverion‘s bæredygtige løsninger, integrationsmuligheder og ekspertise vil ikke blot fremskynde udviklingen af CO2-neutrale bygninger og kundernes Mission to Zero-projekter, men også øge beboernes velvære og komfort.

Ny aftale mellem ABB og Caverion skal fremskynde udviklingen af energieffektive, bæredygtige bygninger“Aftalen med Caverion viser ABB’s fortsatte engagement i at skabe et CO2-neutralt samfund gennem samarbejde. Vores fælles kompetencer vil gøre det muligt for kunder i Norden og andre steder at drage endnu hurtigere fordel af det nyeste inden for innovativ smart building-teknologi i overensstemmelse med deres individuelle bæredygtighedskrav”, siger Uwe Laudenklos, Marketing & Sales Leader for Europa, Canada og det frankofone Afrika (ECAF), ABB Electrification’s Smart Buildings division.

“Hos Caverion ønsker vi at skabe et bæredygtigt aftryk for alle kunder med de løsninger, vi designer og leverer. Vi er glade for at udvide samarbejdet med ABB, da vi deler fælles mål mod et bæredygtigt, CO2-neutralt samfund. Sammen vil vi give vores kunder state-of-the-art-løsninger til energieffektive og bæredygtige bygninger”, siger Kari Sundbäck, Head of Services, Solutions, Digital and Sustainability i Caverion Group.

Samarbejdet vil fokusere på projekter i Finland, de baltiske lande, Sverige, Norge, Danmark, Tyskland og Østrig – hvilket udvider ABB’s og Caverion‘s tilbud i disse lande til både nye og eksisterende bygninger.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>