Bedre cybersikkerhed, svindeldetektion og skadeshåndtering driver finansielle virksomheder op i skyen
Hjem SIKKERHED Bedre cybersikkerhed, svindeldetektion og skadeshåndtering driver finansielle virksomheder op i skyen

Bedre cybersikkerhed, svindeldetektion og skadeshåndtering driver finansielle virksomheder op i skyen

Af Redaktionen

Finansielle virksomheder har sat turbo på deres migration til moderne cloud-løsninger, viser ny global undersøgelse.

Behovet for øget cybersikkerhed og forbedrede muligheder for svindeldetektion og skadeshåndtering driver banker, forsikringsselskaber og kapitalforvaltere op i skyen til de moderne cloud-løsninger, der omformer data til datadrevne indsigter og løsninger.

En ny undersøgelse blandt 311 af verdens førende banker, forsikringsselskaber og kapitalforvaltere viser, at de har øget farten på deres migration til de moderne data clouds. Hastværket skyldes et behov for at styrke cybersikkerheden (50,5 pct.), bedre muligheder for at opdage svindel (38,6 pct.) og smartere måder at håndtere skader på (33,8 pct.). Det afdækker data cloud-virksomheden Snowflakes nye undersøgelse Financial Services Cloud Pulse Survey.

Bedre cybersikkerhed, svindeldetektion og skadeshåndtering driver finansielle virksomheder op i skyen

Christian Lindtorp Andersen

De seneste tilfælde af højt-profilerede cyberangreb og sager om økonomisk kriminalitet har naturligvis øget både mediebevågenhed og opmærksomhed fra myndighedernes side. Tilsammen har dette været en væsentlig drivkraft for virksomhederne til at få gennemført de nødvendige cloud-investeringer, der skal til for at forbedre deres evne til at beskytte data og opretholde et højt sikkerheds- og styringsniveau.

Undersøgelsen understreger også, hvor vigtigt det er, at finansielle organisationer kan tackle trusler og afbøde den finansielle kriminalitet, der er steget i takt med den øgede digitalisering af bank- og betalingssystemer.

 I skyen understøttes datakrævende behov
Dedikerede investeringer i avanceret dataanalyse i skyen åbner ikke alene op for innovation i virksomheden, men forbedrer også muligheden for at opdage svindel og anomalier i realtid, give bedre kundeoplevelser og forbedre evnen til at reagere hurtigt over for de sofistikerede kriminelle med kendskab til bankprocesser, kontroller og sårbarheder.

“I sidste ende søger de finansielle organisationer at forbedre både kundeoplevelser og forretningsmæssige resultater ved at få deres tilbud på markedet så hurtigt som muligt, og samtidig sikre sig det højst mulige niveau af datasikkerhed og governance. Med større krav til data end nogensinde før, stiger omkostningerne for de virksomheder, der holder fast i ældre teknologier. Virksomhederne bliver nødt til at udnytte værdien af cloud-teknologien for at kunne tackle den stigende finansielle kriminalitet, få bedre indsigt i data og understøtte kundernes datakrævende behov,” siger Rinesh Patel, Global Head of Financial Services, Snowflake. Han fortsætter:

”Uanset, om det er quant analytikere, der skal analysere store datasæt for at backteste strategier – om det er banker, der ønsker at tilbyde nye bæredygtige finansieringsløsninger – eller om det er forsikringsselskaber, der ønsker at prissætte risici mere præcist, så har de alle brug for den fleksibilitet, skala og ydeevne, som kun clouden kan tilbyde, for at kunne levere de nødvendige forretningsresultater.”

Snowflakes Financial Services Cloud Pulse Survey er baseret på svar fra 311 ledere fra førende finansielle virksomheder inden for bank, kapitalforvaltning og forsikring om deres cloud-datakompetencer – og afdækker deres branchemæssige udfordringer, strategi og konsekvenser for forretningen.

Mens næsten halvdelen af de adspurgte (48,7 pct.) regner med at have gennemført deres data cloud-strategi om to til fem år, har mange finansielle virksomheder allerede forretningsmæssige use cases på plads nu eller inden for de næste 12 måneder. Dette tyder på en vis hast for forretningen.

Undersøgelsen viser også, at 37 pct. af de finansielle virksomheder vil indføre en multi-cloud-strategi, mens 34 pct. har valgt hybrid-cloud, 14 pct. single-cloud og 14 pct. private cloud. Valget af en multi-cloud-strategi baserer sig på tre primære fordele, nemlig adgang til udbydere med de bedste individuelle løsninger (67 pct.), fleksibilitet til at forhandle omkostninger (44 pct.) og adgang til modulær fleksibilitet (36 pct.).

Multi-cloud ses som en del af en bredere indsats for at øge infrastrukturens pålidelighed og sikre omkostningseffektivitet, interoperabilitet og overholdelse af lovgivningen.

 Yderligere resultater fra undersøgelsen:

  • Mange finansielle virksomheder indfører moderne cloud-dataplatforme for at drage fordel af de forbedrede data science muligheder (34 pct.). Det sker i takt med, at de ønsker at få mere ud af deres data og automatisere, så de kan tilbyde nye produkter og applikationer – og hermed øge deres konkurrencefordel.
  • Mulighed for at samarbejde på tværs af organisationen (34 pct.) og adgang til datamarkedspladser (12 pct.) er også at finde på listen over grunde til at migrere til clouden. De finansielle virksomheder vil gerne have adgang til et cloud-miljø, der giver adgang til data, der er klar til forespørgsler – og have mulighed for at forbedre deres interne data med eksterne data, så de kan berige deres dataanalyser og -indsigter.
  • Op til 40 pct. af tiden bruges på dataadministration alene, når det kommer til finansielle virksomheder. Det betyder, at der er færre kræfter til innovation og ledelse. Med en cloud-strategi kan tiden til dataadministration minimeres markant.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>