IT-leverandør til 3 udsat for datakompromittering
Hjem TELEKOMMUNIKATION IT-leverandør til 3 udsat for datakompromittering

IT-leverandør til 3 udsat for datakompromittering

Af Redaktionen

En af teleselskabet 3’s IT-leverandører er blevet gjort opmærksom på, at oplysninger på en gruppe af 3’s privatkunder er blevet kompromitteret.

3 ser på denne sag med største alvor og har iværksat en omfattende undersøgelse, ligesom leverandøren i samarbejde med 3 også har anmeldt sagen til politiet, der nu efterforsker hændelsen.

Alle berørte kunder er blevet kontaktet.

Der er tale om oplysninger om 6.625 kundenumre i 3’s kundebase, som er navn, adresse, telefonnr. IP-adresse og CPR-nummer. Dermed er der ikke tale om bankoplysninger eller andre former for kreditkort- og betalingsdata. Oplysningerne er indhentet for to uger siden, og strækker sig derfra tre måneder bagud i tid.

3 ser på sagen med største alvorlighed, siger Peter Kirk Nielsen, Kundedirektør i 3:

”Det er med stor beklagelse over for vores kunder, at jeg må meddele, at 3’s underleverandør har orienteret os om, at udefrakommende uretmæssigt har tiltvunget sig adgang til vores kundedata via en adgang til et lokalt drev på én af leverandørens medarbejderes computer, hvorfor oplysninger på nogle af vores kunder er blevet kompromitteret. Der er altså tale om en isoleret mængde data, der er blevet kompromitteret, og der har altså ikke været adgang til 3’s netværk eller systemer. Da vi blev gjort bekendte med sagen, lukkede vi ned for fejlen med det samme og fik identificeret årsagen. Vores førsteprioritet er vores kunder, og derfor er alle berørte kunder også orienteret, ligesom vi har etableret en hotline, hvor kunder kan ringe ind og få svar på eventuelle spørgsmål.”

IT-leverandør til 3 udsat for datakompromitteringHotlinen kan træffes på 70 31 38 88 lørdag d. 10/6 fra 10-14. Det er også muligt at henvende sig i 3’s butikker landet over og læse mere på 3.dk/faq.

Bliver man udsat for tyveri af CPR-nummer og andre former for personlige data kan man søge hjælp hos Det Kriminalpræventive Råd: Undgå identitetstyveri, hvor kriminelle misbruger dine personlige oplysninger. – Det Kriminalpræventive råd (dkr.dk)

Til orientering har 3 underrettet alle relevante myndigheder.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>