KONSTANT Net har investeret i innovativ software fra Powel, for at kunne håndtere leverancer fra eksterne entreprenører og stadig højere krav til leveringssikkerhed.
KONSTANT Net har ca. 220.000 netkunder i området omkring Aarhus og Horsens, og bliver Powel’s døråbner til det danske marked.
– Vi er meget tilfredse med at have indgået aftale med KONSTANT Net. Det bliver vores første kunde i Danmark, som anskaffer softwareprodukterne Elsmart og UtilityFlow og vi ser frem til et spændende samarbejde, siger salgsdirektøren i Powel, Asset Performance, Richard Schytte.
Vigtig at levere til rigtig tid
Netselskabets hovedopgave er at drifte, overvåge, vedligeholde og udvide ledningsnettet, som forsyner forbrugerne.
UtilityFlow er en projektadminstrations- og sagsbehandlingsløsning for planlægning og opfølgning på tekniske projekter og arbejdsordrer, mens Elsart Produktkøb fungerer som en løsning til at bestille og afrapportere opgaver hos eksterne entreprenører – både for eltekniske- og grave opgaver.
– Det er vigtig for os at arbejde effektivt og levere til aftalt tid. Vi har store forhåbninger til at både Elsmart og UtilityFlow vil hjælpe os med dette, siger Peter Thomsen, leder af afdeling for nettilslutning og dokumentation hos KONSTANT Net A/S. Han uddyber:
– Vi ønsker at være markedsledende og vi må være gode til at vælge de rigtige digitale værktøjer. Vi er de første i Danmark som vælger at tage disse systemer i brug og det er en spændende proces. Vi ser frem til at kunne høste de forventede effekter når programmerne tages i drift, siger Peter Thomsen.
KONSTANT har været Powel-kunde i over 15 år og har derfor et godt kendskab til Powel. Men selv om begge kender hinanden, så har det været en grundig proces frem mod indgåelse af kontrakt.
Besøg hos Agder Energi i Norge
Powel demonstrerede løsningerne for KONSTANT og dette skabte interesse hos dem. Et referencebesøg hos Agder Energi Nett i Norge, overbeviste KONSTANT om at skulle fortsætte dialogen med Powel for at indgå en aftale. Powel samarbejder nu med KONSTANT Net om at specialtilpasse softwaren, noget som blandt andet inkluderer en oversættelse fra norsk til dansk.
– Løsningerne skal være i produktion inden 1. september 2019. Vi håber og tror at dette vil give KONSTANT Net et løft i forhold til både leveringssikkerhed og effektiv projektgennemførsel, siger projektleder i Powel, Michael Egholm.
Effektiv processtyring
KONSTANT Net skal håndtere flere entreprenører fremover, noget som øger vigtigheden af en effektiv opgave- og projektgennemførsel. KONSTANT mener de har stort forbedringspotentiale på netop dette område.
– Vi har erfaring med at outsource opgaver og projekter. Vi ser frem til at få en mere optimal opgavefordeling mellem vores eksterne samarbejdspartnere i tiden fremover, siger Peter Thomsen.
Forretningsprocesserne hos KONSTANT understøttes af programmerne og sikrer dermed samlet projektgennemførsel.
– Målet er, at softwaren skal medvirke til, at KONSTANT kan opfylde kravene til leveringskvalitet gennem målrettede checklister fra entreprenørens egen kvalitetskontrol via web- og mobilapplikationer. Vi ser frem til at tage løsningerne i brug. Vi glæder os til at få en endnu bedre oversigt over vores opgave- og projektportefølje, afslutter Peter Thomsen.