Alt i alt 12.000 TEU med reservedele transporteret til USA • Marine biobrændstof tager fart i industrien • DB Schenker og Volvo Cars får et bæredygtigt samarbejde.
DB Schenker og Volvo Cars har indledt et samarbejde for mere bæredygtigt søfragt, og sender 12.000 standard containere (TEU) med reservedele til biler via skib med biobrændstof som vil reducere CO2-udledningen med 84% pr. container.
I alt reducerer det 9,000 tons CO2 sammenlignet med drevet af fossilt brændstof.
Programmet startede i juni og forbinder blandt andet Volvos produktionsanlæg i Göteborg med havnene i Savannah, Newark og New York. Med dette starter et nyt langsigtet samarbejde mellem den førende logistikudbyder og et af de mest kendte og respekterede bilmærker i verden. Ved brug af yderligere mængder af anden generations biobrændstof fra vedvarende i stedet for fossile kilder, af typen Used Cooking oil methyl ester (UCOME) reduceres CO2-udledningen med 84%.
Thorsten Meincke, Board Member for luft- og søfragt i DB Schenker: ”Vi er stolte af, at et anerkendt mærke som Volvo Cars slutter til os i DB Schenker, på vores vej mod en fremtid med grønnere logistik. Vores løfte er at støtte kunderne i at reducere deres transport og distribuering. Vi vil kun lykkedes med at forme bæredygtige forsyningskæder, hvis kunder, speditører og transportører arbejder tæt sammen.”
Javier Varela, Chief Operating Officer og Deputy CEO i Volvo Cars: “DB Schenker er en stærk samarbejdspartner i vores arbejde mod at nå vores ambition, om at blive en klimaneutralt virksomhed i 2040. Ved at reducere scope 3-emissionerne tager vi et væsentligt skridt for at reducere vores transportrelaterede emissioner. Vi vil fortsætte med at udforske bæredygtige muligheder på tværs af alle aspekter i vores forsyningskæde, for også at få andre bilprocenter til at handle og øge efterspørgslen på kulstofeffektive søfragt.”
Hele samarbejdet er i overensstemmelse med ISO 14020, 14021 og 14067, og det vedvarende brændstof, der bruges til disse transporter, er certificeret af en uafhængig tredjepart, og produceres ikke i konkurrence med fødevareafgrøder.
Det er derfor mere miljøvenligt i overensstemmelse med EU’s direktiv om vedvarende energi (Renewable Energy Directive). Når vedvarende brændstof ikke er tilgængeligt på en specifik forsendelse til Volvo Cars, vil det blive brugt til en anden kundes transport andre steder, og tildelt Volvo Cars gennem en metode kaldet ”mass-balancing”. Denne metode er tredjepartsrevideret regelmæssigt og sikrer, at den samlede nedskæring i fossilt brændstof, er på niveau med den faktiske anvendelse i containerskibe.
Biobrændstof: Mere information for journalister
- Det anvendte biobrændstof kaldes UCOME (Used Cooking oil methyl ester). Dette er et biobrændstof med de højeste kvalitetskriterier, der er tilgængelige, baseret på biogent affaldsmateriale. DB Schenker bruger det bedste tilgængelige bæredygtige biobrændstof på markedet, i overensstemmelse med EU RED II Annex IX, del A+B. Det garanterer også at udelukke palmeolie og palmeolierester (PFAD, palmefedtsyredestillater). Derudover har den en 3. parts revideret tredobbelt certificering for at forsikre hele livscykluskæden fra ”well-to-wake” (WTW).
- DB Schenker investerer i biobrændstof allerede før kundernes efterspørgsel. Det gør virksomheden fleksibel i forhold til kundernes behov. I år forpligtede logistikudbyderen sig til at købe 17.000 tons biobrændstof til søfragt. Med dette initiativ demonstreres bæredygtig indsats, og der skabes en reduktion af emissioner. Endvidere understreger det den store efterspørgsel efter alternative brændstoffer, og virksomhedens ambition om at opnå videreudviklede brændstoffer, især syntetiske brændstoffer baseret på grøn energi.