Flex IT har opkøbt den tyske demospecialist MKCL GmbH
Hjem LEVERANDØR Flex IT har opkøbt den tyske demospecialist MKCL GmbH

Flex IT har opkøbt den tyske demospecialist MKCL GmbH

Af Redaktionen

Flex IT, en af Europas førende specialister inden for IT lifecycle management, annoncerer i dag, at virksomheden har opkøbt den tyske demospecialist MKCL.

Det sker med henblik på at udvide virksomhedens tjenester og portfolio inden for demo services og cirkulær IT.

Opkøbet af MKCL sker desuden som et led i FLEX IT’s mission om at lede omstillingen imod et fuldt ud cirkulært europæisk marked for IT-hardware. Ligeledes støtter opkøbet virksomhedens strategi om at udvide sine services over for både IT-sælgere og leverandører.

Idet levetiden for IT-hardware efterhånden er nede på mellem tre og fem år, hober det årlige IT-affaldsbjerg sig fortsat op. Ifølge Flex IT er nøglen at forlænge denne levetid markant for at reducere miljøbelastningen.

”Med købet af MKCL tager Flex IT endnu et stort skridt fremad i sin position som cirkulær serviceudbyder for leverandører – i særlig grad Lenovo på grund af et fremragende forhold mellem Lenovo og MKCL. Derudover vil det gøre det muligt for Flex IT i endnu højere grad at hjælpe virksomheder med at realisere deres bæredygtighedsmål ved at tilbyde cirkulære Lenovo-produkter til det europæiske marked. Behovet for bæredygtige computere forventes at vokse betydeligt i de kommende år. Flex IT ønsker at støtte virksomheder i denne omstilling, og købet af MKCL er med til at gøre denne ambition til virkelighed,” siger Leon Timmermans, direktør i Flex IT

FLEX IT OPKØBER DEN TYSKE DEMOSPECIALIST MKCL GmbH

Leon Timmermans

”Vi er meget glade for, at MKCL bliver en del af vores koncern. Udover at give os større muligheder for at hjælpe virksomheder med at nå deres cirkulære ambitioner, vil købet styrke vores cirkulære IT-setup i Europa og er en vigtig milepæl i vores mål om at blive den største demopartner i Europa. Opkøbet gør os i stand til at styrke vores cirkulære lederskab og at udvide dette fokus på det europæiske marked, og som følge heraf accelerere processen omkring ​​cirkulær IT i Europa,” tilføjer Leon Timmermans.

“Vi forventer at arbejde i stor synergi med MKCL-teamet, da vi deler de samme værdier og har det samme syn på udviklingen af ​​det cirkulære marked. Michael Frautz og jeg har opbygget et rigtig godt forhold i løbet af det seneste år.  Han har skabt en kvalitetsorganisation, og vi kan ikke vente med at bygge videre på fundamentet,” siger Leon Timmermans med henvisning til grundlægger og adm. direktør i MKCL, Michael Frautz.

MKCL er et betroet brand i det europæiske IT-landskab og vil forblive under samme navn. I over 20 år har MKCL udviklet innovative IT-tjenester for en lang række globale IT-leverandører som Lenovo. Udover logistik, produktion og handel med IT-hardware omfatter virksomhedens portefølje demo-puljestyring og andre IT-hardwaretjenester til leverandører.

“Jeg er overbevist om, at Flex IT’s opkøb af MKCL vil gøre det muligt for MKCL-organisationen at vokse til sit fulde potentiale. Flex IT er en af ​​de største cirkulære IT-organisationer i verden, og jeg er stolt over, at de har valgt MKCL til at være en del af deres langsigtede strategi,” siger Michael Frautz.

Købet forventes endeligt gennemført i første kvartal af 2022.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>