Banebrydende energilagringsteknologi skal give gamle fossile kraft- varmeværker ny fremtid som grønne batterier.
Springbrættet er et nyt fælleseuropæisk innovationsprojekt på Bornholm, der skal vise, at langtidslagring af vind og solenergi i stor skala er muligt.
Målet er at sænke prisen på lagring væsentligt og dermed accelerere den grønne omstilling.
I Europa er der milliarder af kroner investeret i fossile kraft- og kraftvarmeværker, som i en fossilfri fremtid risikerer at blive værdiløse. Det gør et nyt Horizon-innovationsprojekt noget ved. I ”2nd Life for Power Plants” (2LIPP) projektet, som støttes med 60 mio. kroner fra EU og har et samlet budget på 100 mio. kroner, vil partnere fra seks europæiske lande sammen omdanne fortidens forældede værker til grønne batterier, der bliver en hjørnesten i morgendagens CO2-fri energiforsyninger.
”Der er for mig ingen tvivl om, at 2LiPP bliver én af de vigtigste trædesten på vej mod den grønne omstilling og fremtidens forsyning. Jeg er derfor særlig glad for, at projektet forankres på Bornholm og for at kunne sætte vores kraftværk og kompetencer i spil,” siger Claus M. Andersen, adm. direktør for Bornholms Energi & Forsyning.
I det internationale innovationsprojekt på Bornholm skal en nedlagt kraftværksblok konverteres til et batteri, der lagrer overskydende grønne elektroner og sender dem tilbage i elnettet, når de grønne energikilder fra vind og sol ikke leverer tilstrækkeligt.
Formålet er at fremvise en skalerbar, hybrid energilagringsløsning bestående af tre teknologier, som samlet i et nyt energistyringssystem udnytter eksisterende anlægsinfrastruktur til at opnå lavere etableringsomkostninger af fossilfri anlæg. Det skal muliggøre udbygningen af energilagring globalt, hvilket er en direkte forudsætning for videreudbygningen af sol- og vindenergi.
”På Bornholm bygger vi verdens første energilager i flydende hydroxidsalt, også kaldet afløbsrens, hvor vi vil lagre grøn energi som varme og returnere den til elnettet, når der er brug for det. Vi har, som de eneste i verden, erfaring med at eliminere de ætsende egenskaber ved hydroxidsalte, og vi er nu klar til at udnytte det kommercielt i storskala” siger Ask Emil Løvschall-Jensen, direktør i Hyme Energy.
Fordelene ved at benytte hydroxidsalte til kombineret varme- og elproduktion er en meget lav materialepris, en høj energitæthed, en høj temperatur på op til 700 grader samt at energien kan lagres i op til to uger.
Foruden energilagring i salt består hybridlageret af brugte bilbatterier fra PLS Energy Systems (SE) og et såkaldt flywheel, et højteknologisk svinghjul fra QuinteQ (NL), der lagrer energi i korte intervaller. Alle tre lagringsteknologier bindes sammen af et energistyringssystem fra Pini Solutions (SE), der udnytter hele lageret til at balancere elnettet og levere fjernvarme og strøm, når det er nødvendigt.
Brugen af brugte bilbatterier til energilagring er ifølge Fredrik Stigebrandt, direktør i svenske PLS Energy Systems, både en stor miljøgevinst og med til at holde prisen nede:
I et internationalt innovationsprojekt på Bornholm skal en nedlagt kraftværksblok konverteres til et batteri, der lagrer grøn energi. Genbrug af eksisterende infrastruktur kan accelerere den grønne omstilling.
”Selv om et bilbatteri er nede på 60-70% af dets kapacitet og derfor ikke kan levere den ydelse, som en elbilejer har brug for, kan batterierne sagtens bruges til stationær opladning. På kraftværket har vi jo heller ikke de samme pladsbegrænsninger som i elbilen,” siger han.
Transportsektoren bidrager med andet end gamle bilbatterier. Flywheelteknologien er udviklet i flyindustrien og er ganske avanceret siger Margien Storm van Leeuwen, direktør i QuinteQ:
”Ved hjælp af magnetisme har vi skabt et svinghjul, som svæver. Det har ingen aksler og fungerer helt uden friktion. Det giver meget høje hastigheder. Jo højere hastighed, jo mere strøm kan der lagres. Teknologien giver lang levetid, få driftsudgifter og stabil drift,” siger hun.
Med i 2LIPP-projektet er også en lang række europæiske videns- og teknologipartnere. Fælles for dem er, at de ser store potentialer for både elnettet og fjernvarmesektoren i Europa og på globalt plan ved at kunne udnytte eksisterende infrastruktur i en grøn kontekst.
”2LIPP-konceptet er ekstremt interessant for fjernvarmesektoren. At omdanne tidligere fossildrevne produktionsanlæg til energilagringsinfrastrukturer kan give et yderligere og nyt perspektiv i sektorkobling. Kombineret med varmenetværk kan denne nye generation af kraftvarmeværker demonstrere fjernvarmens potentiale i at øge fleksibiliteten og brugen af vedvarende energi i energisystemer,” siger Gabriele Pesce, Director of Innovation & Sustainable Finance ved Euroheat & Power.
David Tveit, direktør hos Teknologisk Institut, ser et potentiale i at løfte noget af presset på de eksisterende netoperatører gennem 2LiPP:
”Den nuværende energikrise har vist os at den grønne omstilling skal accelereres. Med 2LIPP udnytter vi den eksisterende infrastruktur til udbygningen af energilager og afprøver metoder til at undgå større ombygninger af nettet og skaber dermed en genvej i den grønne omstilling,” siger David Tveit.
Torsten Müller, Head Sustainability and Circularity Assessment Group, Fraunhofer Institute for Chemical Technology, er enig:
“Ved at genbruge allerede eksisterende infrastruktur kan 2LIPP skabe en bæredygtig rollemodel for fremtidige lignende aktiviteter over hele Europa. Det kan få både en miljømæssig og økonomisk indvirkning,” siger han
Netop den positive påvirkning fra 2LiPP-projektet er afgørende for Energy Cluster Denmark, som faciliterer innovationsprojektet:
“Innovationsprojekter skal løse efterspurgte løsninger og skabe værdi. Det må vi sige, vi gør her. Globale estimater viser potentielle eftermonteringer på værker, som vil gøre det muligt at beholde 1.200 milliarder euro i aktiver. 15-20 % af disse aktiver er i Europa. Det gør perspektivet særdeles interessant, også uden for Europas grænser,” siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.
