Internationale virksomheder presser Brasilien for mere beskyttelse af Amazonas

Presset på Brasilien for at skifte kurs overfor sin natur, ikke mindst skove, er vokset.

Internationale virksomheder presser Brasilien for mere beskyttelse af Amazonas 1
Internationale virksomheder presser Brasiliens regering og præsident, Jair Bolsonaro, til at gribe ind imod skovrydning og skovbrande i Amazonas og andre naturområder. Foto: Shutterstock

Flere internationale virksomheder har krævet, at Brasilien griber ind imod skovrydning og skovebrande. Regeringen har lovet handling, og alt tyder på, at pres på regeringen fra flere sider kan virke.

I Brasilien er 38 internationale virksomheder fra forskellige sektorer inden for landbrug, service, industri og minedrift gået sammen med fire større forretningsvirksomheder og har sendt et brev til Brasiliens vicepræsident Hamilton Mourao, hvor de beder ham om at adressere “miljømæssige uregelmæssigheder og kriminalitet i Amazonas samt andre brasilianske biomer. Det skriver Mongabay.org.

Afsenderne af brevet er blandt andet Amaggi, verdens største private producent af soja, Vale, et af landets største mineselskaber, Bradesco, en af Brasiliens største banker, Suzane, Latinamerikas største papirfirma samt Shell, Siemens og mange flere.

De skriver i brevet, at de er villige til at bidrage med at finde løsninger på at bremse afskovningen, samt at en strammere lovgivning i forhold til miljøbeskyttelse af Amazonas er nødvendig. Brevet kommer blot få uger inden startskuddet på højsæsonen for skovbrande i Amazonas, og det er en stærk kritik af den stigende afskovning under præsident Jair Bolsonaros regeringsperiode siden begyndelsen af 2019.

“På intet tidspunkt i menneskets historie har vores fremtid været mere afhængig end nu af vores evne til at forstå, at vi lever på en enkelt planet, og at vores overlevelse er direkte knyttet til bevarelse og forbedring af dens naturlige ressourcer,” står der i brevet.

International opmærksomhed

To uger inden brevet selv fremsendt, havde 32 internationale investorer, ledet af det norske pensions- og forsikringsselskab Storebrand Asset Management, meddelt Brasilien, at institutterne ville trække deres investeringer tilbage, hvis ikke afskovningen blev bremset. De skrev, at regeringens politik “skaber en voksende usikkerhed med hensyn til at investere eller yde finansielle services til et land som Brasilien”. Investorerne er af en ikke ubetydelig størrelse. De forvalter nemlig 4,5 billioner dollars på verdensplan, og deres manglende investeringer vil kunne mærkes.

Det internationale fokus på Brasilien har særlig været tydelig siden skovbrandene i 2019. I 2019 blev frihandelsaftalen mellem EU og de såkaldte MERCOSUR-lande (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) indgået. Den er endnu ikke ratificeret af de enkelte EU-lande, og flere regeringer, EU-parlamentarikere og almennyttige organisationer har talt imod ratificeringen, da især Brasilien bryder de miljøhensyn og Parisaftalen, som aftalen ellers kræver, at landene skal følge. Aftalen er den største handelsaftale, der nogensinde er blevet forhandlet, og hvis den går i vasken, vil det ramme Brasilien og den brasilianske præsidents omdømme hårdt.

Politisk reaktion mangler styrke og nødvendig målsætning

Den brasilianske regering har responderet på det seneste brev ved at annoncere, at den vil gennemføre et dekret, der rummer et 120 dages forbud mod igangsættelse af skovbrande, med mulighed for forlængelse. Desuden er hæren også udsendt til regionen for at beskytte områderne. Regeringen har ellers længe nærmest været resistent over for alle opfordringer og krav til at ændre sine miljøpolitiske fremfærd, hvor regeringen vil have meget mere ressourceudvinding og landbrug i Amazonas. Dog mener flere analytikere, at det langt fra er i nærheden af at være tilstrækkeligt til at begrænse den nært forestående skovrydning de kommende måneder, særligt fordi Bolsonaro har opstillet politikker, der i høj grad underminerer tidligere foranstaltninger, der skal beskytte socialt og miljømæssigt.

Som Astrini, talsperson for Climate Observstory, en koalition af 50 organisationer, der analyserer klimaændringer i den brasilianske kontekst, udtaler:

“Dekretet kommer ikke engang tæt på at bringe nogen form for løsning på Amazonas´ situation. Det er en symbolsk gestus, der ikke har nogen praktisk virkning (…) Hvad vi har brug for, er handlinger til at undertrykke kriminelle aktiviteter.”

Han mener desuden, at regeringen med vilje har reduceret beskyttelsen af Amazonas samt undertrykt handlinger til bekæmpelse af miljøkriminalitet ved at skabe en række lettilgængelige måder for virksomheder at rydde skov på.

Pres på Brasilien virker

I forhold til dekretet, siger politisk koordinator for Verdens Skove, Gry Bossen: “Det er positive takter. Det kræver dog, at det bliver håndhævet, og selvom der er et stop i afbrændingen, så er det ikke ensbetydende med, at fældningen stopper samtidig. Det er dog et skridt i den rigtige retning, og det viser ikke mindst, at presset fra virksomheder og regeringer på Brasilien virker”.

Hvad der sker de kommende uger, bliver således afgørende for udvikling i afskovningen og skovbrandene i Amazonas.

Af Sofie Banke Poulsen