Regeringen har netop præsenteret deres forsvarsudspil, og for første gang får cybersikkerheden en central rolle i det danske forsvar.
Ifølge regeringen står Forsvaret står over for en historisk opbygning i det nye forsvarsforlig, og de foreslår derfor at man investerer 143 mia. kroner i dansk forsvar og sikkerhed over de næste 10 år.
Da ikke mindst krigen i Ukraine har vist, at trusselbilledet hurtigt kan ændre sig, lancerer regeringen en ny tilgang til et rammeforlig, hvor de får mulighed for løbende at justere og lave pit-stops undervejs, så de kan tage højde for udviklingen i den sikkerhedspolitiske situation og teknologiske udvikling.
”Det er fantastik at se, at regeringen har lyttet til IT-Branchens og øvrige eksperters appel om, at vores fælles cybersikkerhed skal tænkes ind som en central del af Danmarks forsvarsindsats i fremtiden. Danmark står overfor et skærpet, hybridt trusselsbillede, hvor truslerne ændrer karakter og stiller nye krav til forsvar og sikkerhed – ikke mindst cybersikkerhed – og derfor glæder det os, at regeringen i sit udspil lægger op til, at Danmarks cyberforsvar skal styrkes,” siger Jacob Herbst, CTO i Dubex A/S og forperson for IT-Branchens policy board for cybersikkerhed.
Særligt fokus på cybersikkerheden
Regeringen skriver i forsvarsudspillet, at cyberspace er en vigtig del af nutidens og fremtidens kampplads og at cyber samtidig udgør en høj trussel mod det danske samfund via for eksempel spionage, aktivisme, destruktive angreb og kriminalitet.
”Samfundsrobustheden skal øges, og Forsvaret skal bidrage, så det i højere grad er i stand til at håndtere nye trusler mod samfundet, som f.eks. cyberangreb og angreb på kritisk infrastruktur. De store investeringer skal også komme hele samfundet til gavn ved at bidrage til bl.a. dansk industri, forskning og danske arbejdspladser” siger Troels Lund Poulsen.
Med forsvarsforliget vil regeringen derfor prioritere at styrke Danmarks cyberforsvar- og sikkerhed samt øge rådgivning for at styrke cyber- og informationssikkerhed i relevante myndigheder inden for rigsfællesskabet.
Nu håber IT-Branchen blot, at en bred kreds af folketingets partier vil blive enige om et markant løft af cybersikkerhedsområdet i det endelige forsvarsforlig.
IT-Branchens Policy Board for Cybersikkerhed har til inspiration identificeret fire strategiske indsatsområder og 19 konkrete initiativer, der vil styrke Danmarks cyberforsvar og -robusthed.
Forsvarets digitale rygrad skal styrkes
Forsvaret vil fortsat have fokus på at nedbringe den teknisk gæld i koncernens IT-systemer og IT-udstyr, så software, servere og netværksudstyr sikkerheds- og driftsmæssigt i højere grad vil blive vedligeholdt og moderniseret fremover.
IT-Branchen er glad for, at regeringen har forstået alvoren og nødvendigheden af, at vi øger digitaliseringen og cybersikringen af det danske forsvar.
Det fremgik også af regeringens nyligt offentliggjorte Genopretning af Forsvarets fundament, hvori regeringen lægger op til at afsætte 3 mia. kr. over de næste 10 år til at nedbringe Forsvarets tekniske IT-gæld.
”Forsvarets digitale rygrad har længe været ramt af en form for diskusprolaps, der har hæmmet vores mulighed for at kunne forsvare os mod fremtidens cyberangreb. Derfor er det også afgørende, at der findes midler til denne teknologiske fremtidssikring af Danmarks forsvar i det kommende forsvarsbudget,” udtaler Jacob Herbst.
Det kræver bl.a. et øget offentlig-privat samarbejde om udvikling, anvendelse og certificering af dansk forsvarsteknologi og IP samt et øget budget til forskning og udvikling inden for f.eks. kvanteteknologi, krypteret kommunikation og avanceret cybersikkerhed mhp. at opbygge selvstændige kapabiliteter og styrke dansk forsvarsindustri.
Her kan du kan læse hele forsvarsforliget ”Vilje og evne til at tage ansvar.”
