Det kræver øget politisk fokus at accelerere grøn omstilling så de store tekniske anlæg, der følger med, etableres i vores omgivelser uden, at det sker på bekostning af byen, naturen eller lokalmiljøet.
Konsekvenserne har vi set med vindmøller og solcelleanlæg i landskabet.
I de kommende år vil også flere og flere Power-to-X-anlæg rejse sig i vores havnebyer og i landskabet. En helhedsorienteret arkitektonisk tilgang kan skabe løsninger, der tilgodeser flere behov og giver form til visionen for den grønne omstilling, hvor vi samtidig gør Danmark smukkere og styrker by- og lokalsamfund.
Mærkbare strukturelle forandringer
I disse år sker der mærkbare forandringer i landskabet: flere og flere vindmøller og solcelleanlæg dukker op i landskabet. Det er sådan grøn omstilling ser ud i dag.
I de kommende år vil grøn omstilling kunne ses på flere måder og i en skala, vi ikke har overblik over. Den grønne omstilling er en bunden opgave, der møder opbakning i hele det politiske spektrum. Men der bliver tale om store strukturelle forandringer både i vores byer og i landskabet. Den enorme produktion af vedvarende energi fra vindmøller og solceller, placeret både i landskabet og på havet, skal videre i værdikæden frem til brugerne. Næste udrulning bliver de store Power-to-X -anlæg (PtX).
PtX lyder som et kodeord til det forjættede land, men er i virkeligheden en kemisk industri – en slags XL-tankstation, der lidt forenklet sagt omsætter grøn strøm til grønne brændstoffer til de dele af industrien og transportsektoren, eksempelvis flytrafikken, der ikke kan elektrificeres, men som skal bruge flydende brændstof.
Hvor kan PtX placeres bedst, så produktionen ligger mest hensigtsmæssigt i forhold til, hvor den grønne strøm bliver produceret, og hvor de grønne brændstoffer skal bruges? Ud over placeringer i det danske landskab og ved knudepunkter i el-infrastrukturen, så er havnene oplagte og allerede i spil.
Ny generation af industrihavne?
Historisk set har mange byer fået sin beliggenhed ved kysten, hvor havnen har været drivende faktor for byudviklingen. Disse byer er på mange måder groet ud fra havnen. Gennem industrialiseringen er de dybe havne udbygget og vedligeholdt, hvortil kul blev sejlet ind til kraftværker og sværindustri. Men havnene har med tiden mistet størrelse og betydning, da industriproduktionen er blevet reduceret.
Gennem de sidste 20-25 år har mange danske havne fået ny funktion. Fra at være industrihavne til at blive bolighavne. Med den udvikling har vi opdaget nye rekreative værdier og skabt bylivsfunktioner i de nu populære bolighavne. Nu banker den grønne omstilling på, hvilket giver ny aktivitet med tekniske anlæg i havnene.
Grøn omstilling kræver en helhedsorienteret arkitektonisk tilgang
Vi har lært, blandt andet fra de senere års udrulning af enorme hektar solcelleanlæg i det åbne land, at vi let kan komme på bagkant. Det gælder både når anlæggene skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til Danmarks energi-infrastruktur, og når der skal tages hensyn til natur, kulturlandskaber og lokalmiljø. Det kan være forbundet med store konsekvenser, hvis vi overser skala og antal, nu hvor det gælder PtX-anlæg, der er på vej ud i de danske havnebyer og i landskabet.
Grøn omstilling – også en arkitektonisk disciplin
Med de nye XL-tankstationer, hvor store skibe og lastbiler skal laste og fragte grønne brændstoffer, kan vi så risikere at bolighavnens herlighedsværdier og bylivskvaliteter kommer under pres? Øjner vi ikke konflikter med borgere og byliv i horisonten? Hvad vil vi i det hele taget med vores havne? Og hvordan får vi gennemført en grøn omstilling hvor vi samtidig får mest muligt ud af by og land?
Spørgsmålene skal håndteres i by- og landskabsplanlægningen. Vi opnår ikke de bedste løsninger, hvis vi forsømmer at komme på forkant med en bevidst og helhedsorienteret planlægning. I havnebyerne handler det både om byudvikling, infrastruktur, byliv og bykvalitet, ligesom det i landskabet også handler om hensyn til kulturlandskab og natur. Uanset hvor, så er pointen, at arkitekturen kan give form til visionen for den grønne omstilling, så nye tekniske anlæg får en æstetisk værdi og kan fungere i sameksistens med sine omgivelser.
I den kommende tid udarbejder regeringen en ny national arkitekturpolitik som afløser for den forrige fra 2014. Arkitekturpolitikken skal vi bruge til at omsætte ambitioner, til egentlig handling. Debatterne er i gang rundt om i landet og i faglige kredse. På kulturmødet på Mors i august efterlyste vi, at grøn omstilling også bliver set som en arkitektonisk disciplin.
Arkitekturen beskæftiger sig med en række relevante emner som skala, visuelle udfordringer og potentialer, grad af åbenhed, infrastruktur, sammenhænge, afledte konsekvenser på tilstødende arealer, afbødende tiltag – og naturligvis det arkitektoniske udtryk. Lokaliseringsanalyser og landskabskarakteranalyser er tillige arkitektoniske discipliner.
Med en helhedsorienteret arkitektonisk tilgang opnår vi klarhed over, hvad vi er nødt til at forholde os til – og gribe mulighederne, så vi kan accelerere den grønne omstilling uden at det sker på bekostning af byen, naturen eller lokalmiljøet.
Grøn omstilling er også en arkitektonisk disciplin, der kan give form til visionen for den grønne omstilling. Med en helhedsorienteret arkitektonisk tilgang kan vi bidrage med løsninger, der samtidig gør Danmark smukkere og styrker vores by- og lokalsamfund.
John Strandfelt
Forretningsområdechef energi, vand og industri
Partner, Arkitekt MAA, Arkitema
Susanne Renée Grunkin
Kreativ leder, kompetenceleder for bæredygtighed
Landskabsarkitekt MDL, Arkitema
