Rapport: Fritidsjob styrker integrationen for unge med minoritetsbaggrund

Unge med minoritetsbaggrund får særligt udbytte af at få en målrettet indsats for at få et fritids- eller feriejob.

Det viser en ny rapport, som LG Insight har lavet for Nordisk Ministerråd.

Unge under 18 år, som er bosat i Danmark, Sverige, Norge eller Finland og har etnisk minoritetsbaggrund, bør skynde sig at få et fritids- eller feriejob. For udover lønchecken opnår de bedre sprogkundskaber, øget kendskab til kulturen i det pågældende land og større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse og få et job som voksen.

Det er konklusionerne i en ny rapport fra Nordisk Ministerråd. Rapporten er udarbejdet af LG Insight, mens videnshuset Cabi står for den afsluttende kommunikation af resultaterne.

Rapporten er blevet til ved at følge flere fritids- og feriejobindsatser i de enkelte lande. Partner i LG Insight Lars Larsen forklarer, at indsatserne primært har været målrettet udsatte unge eller været placeret i socialt udsatte boligområder, hvor andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund er høj.

”Erfaringer fra indsatserne viser, at unge med minoritetsbaggrund gennem et fritids- eller feriejob lærer at møde til tiden, at samarbejde med andre og overholde deadlines. De styrker også deres sprogkundskaber. Samlet set øger det sandsynligheden for at gennemføre grundskolen og styrker forudsætningerne for at tage en uddannelse og være i beskæftigelse som 25-årig,” siger han.

Forskellige kulturer – samme gevinst
Lars Larsen fortæller, at fritidsjob er klart mest udbredt i Danmark, hvor 34 procent af alle unge under 18 år har et job efter skoletid. Fritidsjobbet er oftest placeret i en privat virksomhed, og de unge søger selv jobbet og står for at aftale løn og vilkår med arbejdsgiveren.

I de øvrige lande er der andre traditioner forbundet med unges job ved siden af skolen og fritidsaktiviteter. Andelen af unge i job i private virksomheder er også betydeligt mindre end i Danmark.

”Både i Sverige, Norge og Finland er det kommunerne, der finansierer indsatserne og står bag hovedparten af de jobs, der henvender sig til unge under 18 år. Der er oftest tale om sommer- eller feriejob, hvor de unge arbejder i en tidsafgrænset periode som ferieafløsere,” siger Lars Larsen.

I Sverige skaber kommunerne hvert år et stort antal sommerjobs indenfor velfærdsområdet, fx på plejehjem og i daginstitutioner, mens sommerjobs i både Norge og Finland udbydes både på offentlige og private arbejdspladser.

”Fælles for de tre lande er, at det anses for at være en kommunal opgave at finde relevante sommer- og feriejobs. Det er også kommunen, der sørger for aflønning eller for at give løntilskud til de private virksomheder, som har unge ansat.”

På trods af de kulturelle forskelligheder mellem landene er de positive gevinster ved unges indtog på arbejdsmarkedet ifølge Lars Larsen de samme, uanset om der er tale om et fritidsjob i Danmark eller et sommerjob i Sverige, Norge og Finland.

Fakta om rapporten
”Fritids- og feriejob som vej til integration af unge med ikke-nordisk baggrund i Norden” afdækker effekten af forskellige lokale fritids- og feriejobindsatser i henholdsvis Danmark, Sverige, Norge og Finland målrettet unge under 18 år med etnisk minoritetsbaggrund.

Rapporten baserer sig på interview med centrale aktører inden for beskæftigelse, integration, kultur og fritid, samt data fra fem indsatser i Danmark, tre i Sverige, fire i Norge og to i Finland.

Konklusionen er, at unge med etnisk minoritetsbaggrund gennem fritids- eller feriejobbet opnår en række gevinster, fx:

• 

  Et fritids- eller feriejob øger sandsynligheden for, at unge med minoritetsbaggrund gennemfører grundskolen og styrker forudsætningerne for, at de tager en uddannelse og er i beskæftigelse som 25-årig.

  et økonomisk udbytte, som giver dem mulighed for at deltage i samfunds- og ungdomslivet på lige fod med andre unge

• stærkere sproglige kompetencer
• øget sandsynlighed for at færdiggøre grundskolen og være i beskæftigelse som 25-årig
• indsigt i jobtyper og fagområder, som styrker senere forudsætninger for uddannelsesvalg
• får erhvervserfaring, som er afgørende for deres mulighed for senere at få flere jobs
• opbygger et netværk, som kan hjælpe dem videre i et andet fritidsjob.

Læringspunkter fra rapporten

• De faglige aktører i Sverige, Norge og Finland efterspørger mere viden om de danske effekter af fritidsjob, ligesom der efterspørges viden om, hvorvidt andre typer af fællesskabsaktiviteter for unge under 18 år som fx modersmålsundervisning, lektiehjælp i skolen, foreningsliv m.m. har tilsvarende eller bedre værdi for unge end arbejde i fritiden.
• Faglige aktører i Sverige har været nysgerrige på, hvordan aktører i Danmark og Norge er lykkedes med at engagere private virksomheder til også at være feriejobvært for unge med minoritetsbaggrund. Norge og Finland er ligeledes interesserede i mere viden om, hvordan private virksomheder engageres til selv at betale de unges løn.
• Danske aktører har været interesseret i at vide mere om sommerjob inden for velfærdsområdet som fx i Sverige og hvilken betydning der ses heraf for de unges senere valg af uddannelse og arbejde indenfor velfærdsområdet. Danske aktører finder det desuden interessant, at Sverige anvender sommerjob som en form for introduktion af civil- og velfærdssamfundet for de unge – herunder som hjælp i foreningslivet.
• Faglige aktører på tværs af landene har været interesseret i en dialog om, hvordan job i private virksomheder kan rumme unge med ringe nordiske sprogkompetencer. Og hvordan fritidsjob kan vægte opgaver, hvor de unge udvikles sprogligt. De tværnationale fællesskabsmøder har skabt kontakter på tværs af de nordiske lande omkring erfaringsudveksling herom.
• Aktørerne vil på tværs af lande gerne inspireres af kurser og støtte til unge iværksættere (entrepreneurship), som bl.a. tilbydes i Finland som en del af sommerjob, fx i regi af 4H.