Europæisk fokus giver Signicat en høj vækst i omsætning og EBITDA for 2021
Den norske digitale identitetsvirksomhed Signicat havde en omsætning på 63 mio. euro og en EBITDA vækst på +70% i 2021. I det forløbne år opnåede virksomheden en stærk organisk vækst og gennemførte tre opkøb.
Udbyderen af digital identitet Signicat fortsætter sin hurtige europæiske vækst. Sidste år tog virksomheden endnu et skridt mod at blive Europas største udbyder af digitale identitetsløsninger.
Regnskabet for 2021 viser en omsætning på 63,3 mio. euro*, hvilket er en stigning på 39 % i forhold til året før. Selskabet rapporterede et positivt EBITDA på €5,0 mio., hvilket giver en EBITDA-margin på 8%. Det gav et underskud før skat på 5,9 mio. euro.
– Vi er glade for at kunne præsentere et stærkt regnskab og for fortsat at være en af de hurtigst voksende virksomheder i en branche i rivende udvikling. Men væksten i omsætning og EBITDA er kun en del af historien. Vi fortsætter med at udforske nye markeder og regioner, samtidig med at vi ekspanderer vores førende platform for digitale identitetsløsninger på tværs af Europa, siger administrerende direktør Asger Hattel.
Signicat tilbyder en fælles platform for digitale identitetsløsninger på tværs af Europa med løsninger indenfor onboarding, identitetssikring, sikker autentifikation, anti-svindel services samt elektroniske signering, forsegling og opbevaring. Platformen understøtter i øjeblikket mere end 30 forskellige eID-standarder. Kunderne er hovedsageligt virksomheder i regulerede industrier som bank og finans, men kundeporteføljen på mere end 7000 kunder i 40 lande tæller også offentlige sektorer, globale betalingsselskaber, online markedspladser, leasingselskaber, teleselskaber samt udbydere af e-sundhed og ’Fintech’ løsninger.
I 2021 gik Signicat ind på nye markeder, udvidede sin produktportefølje og erobrede større andele af eksisterende markeder. Virksomheden gennemførte tre opkøb i 2021: Norske Encap Security for €13,4 mio., spanske Electronic ID for €37,9 mio. og litauiske Dokobit Technology for €28,0 mio. Den organiske vækst, når bidraget fra de tre opkøbte selskaber trækkes fra den samlede omsætning, var på 28 procent.
Signicat har fortsat denne udvikling i år, og tilføjede i april den britiske anti-svindel ekspert Sphonic til porteføljen. Flere opkøb forventes at følge i de kommende 12-18 måneder da branchen stadig er ved at konsolidere sig.
– Det europæiske marked for digital identitet er højt udviklet på områder som sikkerhed og brugervenlighed. Men markedet er fortsat fragmenteret. Store virksomheder, der har brug for at identificere brugere i mange lande, ønsker ikke at skulle navigere i en skov af forskellige eID-standarder og regulatoriske krav. Med vores teknologi, erfaring og produkt portefølje er vi ideelt placeret til at være den spiller, der forener dette marked, siger Asger Hattel.