Med Veeam Backup til Google Cloud Platform kan Veeam nu levere en bred platform af support og løsninger til sine kunder, der understøtter overgangen til hybrid cloud med databeskyttelse i public cloud.
Veeam Software, førende leverandør af backupløsninger og cloud data management, meddeler i dag, at Veeam nu tilbyder yderligere databeskyttelse i public cloud med den nye Veeam Backup til Google Cloud Platform, som er offentligt tilgængelig. Veeam fuldender dermed sin support til alle tre hovedudbydere af offentlige cloud-løsninger. Med den nye løsning leverer Veeam en platform, som kan beskytte, sikre og administrere applikationer og data – i skyen, virtuelt og fysisk. Platformen giver organisationer mulighed for at accelerere overgangen til et hybrid cloud-miljø.
“Skyen har strategisk betydning for vores mere end 400.000 kunder i hele verden, og vi er derfor forpligtet til at udbyde en bred understøttelse af support og tjenester,” siger Danny Allan, der er teknologichef og senior vice president for produktstrategi hos Veeam.
”Når vi nu udvider den offentlige cloud-understøttelse yderligere med den offentligt tilgængelige nye Veeam Backup til Google Cloud Platform, udvider vi samtidig vores partnerskab med Google Cloud. Partnerskabet gør det muligt, for Veeam og Google Cloud at imødekomme kundernes behov på Google Cloud Marketplace. Veeam har for nylig opkøbt Kasten, og derfor kan kunderne også via Google Cloud Marketplace tilgå Kastens K10-datastyringsplatform, som er specialbygget til Kubernetes.”