Visma, førende udbyder af software løsninger til den offentlige og private sektor, har indgået en ny aftale af minimum fem års varighed, om at blive titelsponsor af hollandske cykel og speedskating Team Oranje.
Fra 1. januar 2019 vil både speedskating og cykelholdet konkurrere under navnet Team Jumbo-Visma.
Aftalen gør Visma til det første nordiske selskab, der støtter et professionelt cykelhold i denne skala og er i tråd med Vismas strategiske planer om at udvide sine aktiviteter på det europæiske marked.
“Vi er begejstrede for at sponsorere et af verdens bedste cykel og speedskating teams. Tilmed et hold med de olympiske guld-vindere, Sven Kramer, Carlijn Archtereekte og Kjeld Nuis. Visma bevæger sig fra at være et nordisk selskab til at være paneuropæisk. Dette sponsorat af Team Jumbo-Visma, er en vigtig markering og synliggørelse af vores intentioner om at afsætte et endnu dybere fodaftryk i Europa” siger Visma CEO Øystein Moan
Danske Jonas Vingegaard er rytter på Team Jumbo-Visma, tidligere LottoNL-Jumbo, hvor sloveniske Primož Roglič og hollandske Steven Kruijswijk i år kørte i top fem i Tour de France.
Team Jumbo-Visma blev formet i Holland, et vigtigt strategisk marked for Visma, hvor selskabet investerer massivt i udvikling af forretningen. Alene de sidste fire måneder, har Visma udvidet med fire nye selskaber i Holland. Heriblandt den førende leverandør af løn og HCM (Human Capital Management) software Raet.
“Vi tror på at dette sponsorat, vil sætte Visma på det europæiske landkort og positionere Visma stærkt i Holland såvel som resten af Europa. Cykling er en populær sport i vores eksisterende og potentielle markeder. Derfor giver dette sponsorat så god mening” fortsætter Vismas CEO.
Cykelsporten er favoriseret af en stor følgerskare over Europa, og speedskating har stærke rødder i både Holland og Norge. Team Jumbo-Visma har historisk set præsteret imponerende både indenfor cykling og speedskating. Direktøren for Team Jumbo-Visma, Richard Plugge, udviser stor begejstring over aftalen:
“Visma er det første nordiske selskab, der støtter cykelsporten i denne udstrækning. Det gør mig stolt. Samarbejdet med Visma understøtter styrken af vores team, der forener cykling og speedskating” forklarer Plugge.
Plugges med-direktør, Jac Orie, stemmer i: “Det er stort, at et selskab som Visma har valgt vores, kombinerede, cykel og speedskating hold. De udviser en tydelig interesse i begge sportsgrene, som de deler med mange hollandske firmaer. Derfor føltes dette som et naturligt og godt match. Jeg er overbevist om at vores forening, kan skabe store resultater for os begge.”