Festen fortsætter i it-branchen – men den risikerer at slutte tidligt
Hjem FINANSIEL Festen fortsætter i it-branchen – men den risikerer at slutte tidligere

Festen fortsætter i it-branchen – men den risikerer at slutte tidligere

Af Redaktionen

It-branchen er flyvende og kan endnu engang præstere et rekordkvartal. Det viser nye e-indkomsttal fra Danmarks Statistik og Dansk Erhverv.

Men væksten trues af usikkerhed på markedet og akut mangel på it-medarbejdere.

”VI fejrer endnu et historisk godt år for it-branchen. Men inflationspres, krigen i Ukraine og manglen på arbejdskraft risikerer at sætte en stopper for den gode udvikling,” udtaler Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Den danske it-branche har endnu engang klaret sig flot med en samlet omsætning for det første kvartal af 2022 på 74,1 mia. kr. En imponerende stigning på 6.6 % sammenlignet med første kvartal af 2021, som lå på 69,5 mia. kr.

Det er særligt informationstjenester og udvikling af software og computerspil, der er vækstet med henholdsvis 27 % og 15,3 %. Engroshandel med it-udstyr og it-konsulenter mv. står dog stadig for den største del af omsætningen.

Dansk kvalitet hitter globalt

Også i udlandet går det godt for Danmarks it-virksomheder. Eksporten er steget med 10,5 % fra 23,7 til 26,1 mia. kr.

”Potentielt for større eksport til udlandet er stor. Den danske kvalitet har rygtet sig i udlandet, og vi ser eksporten stige år for år.” siger Natasha Friis Saxberg.

Festen fortsætter i it-branchen – men den risikerer at slutte tidligt

Natasha Friis Saxberg

Dermed er it-branchen endnu ikke, som frygtet, ramt af opbremsning på grund af mangel på arbejdskraft, krigen i Ukraine og det stigende inflationspres. Flere af IT-Branchen medlemmer udtrykker dog alligevel, at deres kunder holder sig tilbage eksempelvis på grund af usikkerhed om krigen og leveringsproblemer efter coronakrisen.

I IT-Branchen er vi fortsat særligt bekymrede for, hvordan den store og akutte mangel på it-kompetencer vil påvirke den positive udvikling.

Kan de mange ansættelser fortsætte?

Der bliver heldigvis stadigvæk flere og flere medarbejdere i it-branchen, og i løbet af året er der kommet 6.110 flere fuldtidsansatte til, altså en stigning på 6,3 %.

Men IT-Branchens årlige IT-Barometerundersøgelse viser, at 84,5 % af de danske it-virksomheder ser mangel på arbejdskraft som den største barriere for vækst. Det står endda så grelt til, at 42,4 % måtte sige nej til ordrer og opgaver på grund af mangel på medarbejdere.

”Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et alvorligt problem, som risikerer at stoppe den ellers gode vækst i vores branche” udtaler Natasha Friis Saxberg.

”På langt sigt er det vigtigt, at vi opkvalificerer og videreuddanner vores arbejdsstyrke, så vi kan matche den stigende digitalisering af samfundet. På kort sigt bliver vi nødt til at skaffe akut hjælp til virksomhederne ved at tiltrække og fastholde medarbejdere fra udlandet”, uddyber Natasha Friis Saxberg.

Lønnen for ansatte i it-branchen også steget. Måske som et resultat af kampen om de bedste kompetencer, er den gennemsnitlige månedsløn er nu på 52.871 kr. – en stigning på 1.827 kr. fra året før.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>