Polestar udgiver 9-timers lydcollage komponeret af svenske Lisa Nordström
Polestar har i samarbejde med den svenske komponist, musiker og kunstner Lisa Nordström skabt et unikt lydbillede til Polestars fysiske showrooms og spaces.
Polestars soundtrack er samtidig tilgængeligt på flere end 50 streamingtjenester, bl.a. Spotify, Apple Music og Amazon Music – og kan naturligvis streames i Polestar 2-biler.
Polestar har en stærk digital tilgang til bilmarkedet, og bilerne kan kun købes online. I Polestar Spaces og Polestar Destinations kan kunderne interagere fysisk med Polestar-brandet og opleve bilerne. De fysiske Polestar Spaces og Polestar Destinations er specialdesignede til at afspejle Polestars minimalistiske og kompromisløse designværdier. Lydbilledet blev udarbejdet for at komplimentere og løfte denne oplevelse og fungere som en musikalsk kropsliggørelse af brandet.
“Man bruger ofte mere end én sans til at opleve ting. Polestars lydbillede indkapsler Polestars brand på smukkeste vis og supplerer det univers, vi har skabt for vores kunder både hos vores fysiske forhandlere og i vores biler,” siger Rong Guan, Polestars detailarkitekt, der har stået i spidsen for designet af Polestars butikker.
Prisvindende komponist
Lisa Nordström, som for nylig modtog den svenske filmpris Guldbagge 2022 for bedste originale musik til filmen “Children of the Enemy”, har en alsidig musikalsk portefølje, der spænder fra filmmusik til eksperimentelle radiofoniske kompositioner, som er indspillet fra hendes base i Göteborg, i Sverige.
“Min tilgang til dette projekt har været den samme, som når jeg har skullet komponere musik til en film. Jeg måtte finde frem til de temaer, der kunne forstærke oplevelsen,” forklarer Lisa Nordström.
“For mig var det absolut nødvendigt at være i omgivelserne og absorbere stedet og situationen. Efter et stykke tid med at afprøve forskellige spor fandt jeg endelig en tonalitet og en lyd, der føltes rigtig. Derefter handlede det mest af alt om at åbne for hanen og lade det hele få frit løb.”
Resultatet er et ni timer langt soundtrack bestående af ambiente lydlandskaber opdelt i fire spor, der repræsenterer morgen-, middags-, eftermiddags- og aftentimerne og er opkaldt efter Polestar 2’s udvendige farver.