Hitachi satser på Leica-teknologi i gravemaskiner
Hjem NYHEDER Hitachi satser nu på Leica-teknologi i gravemaskiner

Hitachi satser nu på Leica-teknologi i gravemaskiner

Af Redaktionen

Den hollandske maskinproducent, Hitachi Construction Machinery Europe, udvider sit maskinsortiment og tilbyder nu gravemaskiner med fabriksmonterede 2D- og 3D-løsninger fra Leica Geosystems.

“Partnerskabet er i tråd med vores strategi om at digitalisere,” udtaler chefen

Hitachi Construction Machinery Europe (HCME) får nu Leica-teknologi fabriksmonteret i udvalgte gravemaskiner. Det sker blandt andet i ønsket om mere brugervenlighed og højere effektivitet, fortæller Ryo Kurihara, der er Solution Linkage Manager i den hollandske virksomhed:
“HCME ser frem til at kunne tilbyde denne nye mulighed til kunderne, som ikke alene sparer tid, men også gør deres gravemaskiner mere effektive og produktive på byggepladsen. Ved at levere pålidelige kundetilpassede løsninger sigter vi efter at blive kundernes førstevalg, når de skal vælge en leverandør.”

Han er ikke den eneste, der er begejstret for det nye samarbejde, for hos Leica Geosystems kalder Magnus Thibblin, der er ansvarlig for virksomhedens maskinstyringsafdeling, den nye aftale for decideret altafgørende:

Hitachi satser på Leica-teknologi i gravemaskiner“Samarbejde er altafgørende for at få succes med entreprenørprojekter. Vi ved, hvor vigtigt partnerskaber og branchesamarbejde er for at kunne give entreprenørerne de seneste nye teknologier. Vi er glade for samarbejdet med Hitachi Construction Machinery Europa om at levere maskinstyringsløsninger i høj standard til Zaxis-7-gravemaskiner, der leveres direkte fra fabrikken.”

Fuld smæk på digitalisering

Leica Geosystems, der er en del af Hexagon-gruppen, har de seneste år satset hårdt på at gå forrest i arbejdet med at digitalisere byggepladsen. Det har de blandt andet gjort med højteknologiske løsninger som 2- og 3D-teknologi, og det er den teknologi, som HCME nu køber ind på som led i at digitalisere deres produktportefølje:
“Annonceringen af dette partnerskab er i tråd med HCME’s strategi om at skifte til digitalisering og levere specialfremstillede løsninger til vores kunder,” forklarer Ryo Kurihara og fortsætter:

“Når maskinførerne benytter en fabriksmonteret løsning fra Leica Geosystems kan de begynde at arbejde umiddelbart efter levering af maskinen. Maskinejerne kan desuden have ro i sindet, velvidende at maskinstyringssystemet er blevet monteret og testet, og ligeledes vil blive supporteret af deres lokale Hitachi-forhandler samt de lokale Leica Geosystems-specialister.”

Samarbejdet betyder, at løsningerne monteres på Hitachis fabrik i Amsterdam, så kunderne kan få gavn af fabrikkens omfattende tests af udstyret sammen med den professionelle montering. Når gravemaskinerne skal i brug på byggepladsen, kan brugerne trække på Leicas store praktiske erfaring, der sikrer, at arbejdet på byggeprojekterne skrider frem som planlagt.

Hitachi-gravemaskiner giver mulighed for fabriksmonterede løsninger såsom 2D-maskinstyring, 2D-forberedt til 3D, dvs. inklusive beslag og kabler, så kunderne helt enkelt kan opgradere til en komplet 3D-løsning efter behov. Herudover kan fabriksmonterede tiltrotatorer integreres i systemet.

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>