De nordiske lande er langt fremme når det gælder LGBTQI rettigheder, men der er stadig meget arbejde der skal gøres.
SAP har derfor lanceret initiativet Pride@SAP Nordics for at skabe opmærksomhed i de nordiske lande og give medarbejderne en platform til at blive mere involveret i LGBTQI-aktiviteter.
Samtidig er målet også at opbygge et netværk med andre virksomheder i regionen.
– Vi har arbejdet med mangfoldighed og inkludering hos SAP i de nordiske lande i mange år, men med Pride@SAP Nordics håber vi, at endnu flere vil være involveret og engagere sig, både inden for og uden for SAP, siger Tonie Wentzel, Senior Solution Advisor, SAP Intelligent Spend Management i Danmark og en af de nordiske ledere for initiativet.Pride@SAP Nordics er fordelt på fire lande. Michael Rebitzki-Vennhoff, Business Architect driver initiativet i Sverige, Tiina Makkonen, Senior Solution Sales Executive SAP SuccessFactors i Finland, Arnold Jung, Global VP Head of Customer Engagement i Norge og Tonie Wentzel i Danmark.
Programmet er også internt forankret i ledelsen via interne sponsorer, dels i form af Helle Dochedahl, administrerende direktør for SAP i Norden siden 1. maj i år, dels i form af lokale sponsorer, der støtter arbejdet: i Sverige af Johan Forssander, Head of SAP Services, i Finland af Pekka Makkonen, Nordisk HR Direktør, i Danmark af Jørn Bo Jacobsen, adm. direktør SAP Danmark og i Norge af Stefano Holguin, adm. dirketør i SAP Norge.
– SAP så tidligt behovet for diversitet til at sikre vores fortsatte succes og innovation. Så vi accepterer og opfordrer til forskellige perspektiver og mener, at vi styrkes af vores unikke kombination af kulturel baggrund, race, etnicitet, alder, køn, seksuelle orientering, kønsidentitet eller udtryk, fysiske og mentale evner og vores forskellige arbejdslivsituationer. At alle medarbejdere selvfølgelig skal føle sig inkluderet og hjemme, er den eneste og rigtige vej frem, siger Helle Dochedahl.
Målet er at være en attraktiv arbejdsplads
Pride@SAP startede på SAPs hovedkontor i Walldorf, Tyskland for 20 år siden, hvor enkelte medarbejdere begyndte at samle tip om homoseksuelle foreninger, sportsklubber, boghandlere, barer og klubber i området. Siden har netværket spredt sig til lokationer over hele verden, hvor SAPs +100.000 medarbejdere opfordres til at engagere sig. Alt sammen med det globale mål, at SAP skal være en attraktiv og inkluderende arbejdsgiver.
Kulturelt har SAP været meget åben, og der har f.eks. også i lang tid været et internt forretningsnetværk for kvinder (SAP Business Women Network). Problemstillinger omkring diversitet drives af medarbejderne i disse netværk med stærk støtte fra ledelsen.
Skabe netværk i Norden
Det interne arbejde er nu startet i Norden, men initiativtagerne vil også bruge tid på at opbygge netværk med andre virksomheder. Ved et arrangement for nyligt blev en gæstetaler fra en af SAPs kunder f.eks. inviteret til at tale om hans fokusområder indenfor diversitet.
Fra den 12.-22. august afholdes WorldPride 2021 i København sammen med Malmø Pride. Det bliver selvfølgelig en vigtig aktivitet for Pride@SAP Nordics som der skal skabes opmærksomhed omkring både via egne lokale og interne aktiviteter.
– Vores mål er at have tilbagevendende aktiviteter, der tiltrækker kolleger rundt omkring i Norden, men nøglen er at se uden for din egen organisation på samme tid. Her får vi stor hjælp fra ledelsen og ikke mindst Helle, siger Tonie.