En ny undersøgelse foretaget af EPSI Rating afslører, at danskerne i stadig stigende grad ønsker ansvarlige banker.
Undersøgelsen, der omfattede 2489 privatkunder og 1674 erhvervskunder, viser en markant efterspørgsel efter etisk bankvirksomhed og bevidste investeringsmuligheder.
Danskernes stigende krav til ansvarlighed i banksektoren er en klar indikation af, at bankerne skal have styr på basics: Ansvarlig ledelse (herunderordentlighed, etik, risikostyring og overholdelse af love) er det vigtigste, når kunderne skal vælge mellem E, S og G i tvunget prioritering.
«Bankerne bør forstå betydningen af at tilbyde etiske og bæredygtige produkter og tjenesteydelser, der imødekommer kundernes ønsker og samfundsbehovene. Men de skal også være transparente ift. hvordan de driver etisk bankdrift (og naturligvis undgå skandaler),» siger Sofie Breum, country manager i EPSI Rating Danmark.
«Vi ser en klar sammenhæng mellem ansvarlig bankvirksomhed og kundernes tilfredshed,» siger Sofie Breum, country manager, EPSI Rating Dannmark. Banker, der formår at opfylde forventningerne til ansvarlig ledelse, vil opnå en konkurrencemæssig fordel og skabe et solidt tillidsbånd med deres kunder.
«Det er interessant, at der er et tydeligt mønster i segmenterne. De kunder, der ikke oplever deres bank som værende pålidelig, vælger i meget høj grad G’et som det vigtigste. Kunder i udkantsdanmark finder i høj grad S’et i form af bl.a. lokal tilstedeværelse som værende vigtigst. Og de unge kunder vælger den grønne omstiling som det vigtigste tema, hvis de tvinges til at vælge mellem de tre,» siger Sofie Breum, Country Manager, EPSI Rating Danmark.
Denne nyhed har betydning for både banksektoren og de danske forbrugere og virksomheder, da den understreger vigtigheden af at tage ansvar.