Rapport fra Poly: “Fremtidens arbejde er hybrid”

Ny rapport fra Poly giver et kvalificeret bud på fremtidens arbejdsliv, som betyder ændrede byer, ændrede kontorer og ændrede hjem.

Rapport fra Poly: "Fremtidens arbejde er hybrid" 1Corona-krisen har accelereret udviklingen og vist, hvordan fremtiden vil se ud.

En markant trend er opfattelsen af “arbejde”: Fra “et sted” til “et formål”. Og efter Covid-19 rykker meget online – selv sladderen ved kaffeautomaten sker nu virtuelt.

Darrius Jones, Executive Vice President og Chief Strategy Officer, Poly, forklarer:

”COVID-19-pandemien er et oplagt tidspunkt for virksomheder at udfordre status quo og skabe en ny måde at arbejde på. I ‘The Next Normal’ bliver hybridarbejde mainstream i takt med at vi genopfinder fleksibelt arbejde og får arbejdspladser hvor medarbejdere både kan fordybe sig og være produktive på den enkeltes præmisser.”

Fremtidsforskeren Tom Cheesewright siger:

”Allerede før pandemien ændrede arbejdets karakter sig, fordi forretningslivets karakter ændrer sig. I dag vil få hævde, at teknologien er en barriere for at ændre praksis, men nedlukningen har fremhævet behovet for investering i de kulturelle og adfærdsmæssige komponenter for fleksibelt arbejde. Fremtiden er et fleksibelt arbejdsmiljø, der imødekommer alle medarbejderes behov, så de får den mest tilfredsstillende arbejdsoplevelse og til gengæld maksimerer den værdi, de kan give tilbage til organisationen.”

“Hybridarbejde” er et nyt begreb

COVID-19 har givet virksomheder mulighed for at udfordre det konventionelle og omdefinere, hvad ‘arbejde’ virkelig betyder. Hybridarbejde betyder:

  • Nye arbejdsmønstre: Nye arbejdspolitikker, der giver medarbejderne fleksibilitet om hvornår og hvor de arbejder
  • Resultatbaseret arbejde: Retter fokus væk fra timer og lokation for arbejdet, til at handle om produktivitet og at levere resultater
  • Optimering af investeringen i kontorer: Der kigges ud over kontorets grænser for at skabe personlige arbejdsområder, hvor man kan samarbejde overalt, understøttet af teknologi.

Hjemmekontor med prestige som køkkenet!

I rapporten undersøger arkitekt Sarah Susanka, Susanka Studios, hvorfor det at skabe det bedste arbejdsmiljø for medarbejdere til at være produktive og samarbejde, vil være afgørende for den nye fremtid med hybridarbejde.

Polys rapport beskriver følgende centrale globale tendenser for hybridarbejde, der vil dukke op i 2020 og fremover:

  • Hjemmekontorer får lige så stor opmærksomhed som køkkenet: Ergonomisk tilrettelagt, samt udformes og indrettes inspirerende
  • Udbredelse af samarbejde: Organisationer vil investere i samarbejdsområder uden for byerne for at tiltrække talent. Gruppesamarbejde og sociale forbindelser med kolleger og andre vil føre til flere ideer og mere innovation
  • Bybilledet vil ændre sig: Har kontorskyskrabere en fremtid? Byen som struktur vil forblive, men byen bliver integreret mere ind i folks liv; restauranter bliver en udvidelse af folks køkken og fitnesscentre deres træningsplads.

Håndtering af kulturelle forandringer

Megan Reitz, professor i ledelse og dialog ved Hult Ashridge Business School i CITY, mener, at virksomheder er nødt til at fæstne grundlæggende vaner i deres teams kultur for at holde hybrid-arbejdende teams sammen og sikre, at medarbejderne kan komme til orde. For at teams kan være agile, innovative, etiske og empatiske, viser Polys rapport, at arbejdskulturer skal være:

  • Inkluderende: Mangfoldige teams arbejder bedre, men man skal kunne udnytte og værdsætte forskellene.
  • Forespørgende: “One size-ledelse” passer ikke alle. Medarbejdere reagerer forskelligt på hybridarbejde, og ledere skal have evnen til at spørge, være nysgerrige og stille spørgsmål.
  • Formålsstyret: Vi ser nu en større fokus på formål og impact, og det kan være et kompas i en tid med masser af forandring og kan skabe en mere meningsfyldt arbejdsplads.

Forandring understøttet af teknologi

Når organisationer reagerer, redesigner og genopfinder deres forretningsmodeller, vil teknologi spille en grundlæggende rolle i overgangen til hybridarbejde.

Darrius Jones, Executive Vice President og Chief Strategy Officer, Poly, siger:

”Teknologi spiller en stor rolle i ‘den næste normal’. Den muliggør nye samarbejdsformer og forbinder både mennesker og steder. Teknologien gør det muligt at kommunikere og samarbejde så friktionsfrit, at virtuelle teams kan holde motivation og engagement,” siger Jones. ”Hvis vi reagerer, redesigner og genopfinder, kan vi løse udfordringer med det samme og udvikle os med de forandinger, vi møder på vejen.”