Det nye Dell Pro Webcam kommer med brancheførende billedkvalitet, et stilrent design og smarte funktioner til den hybride medarbejder.
Dell Technologies har lanceret det nye Dell Webcam Pro (WB5023), der kommer i et enkelt, stilrent, cylindrisk design og byder på en lang række smarte funktioner, der sikrer knivskarpe videoopkald og livestreams ̶ helt uden at tømme pengepungen.
Dell Webcam Pro er et 2K QHD-webcamera, der både leverer den bedste billedkvalitet i sin klasse1 og tilbyder overlegen billedkvalitet i forhold til et FHD-webcamera (1080p).
Takket være Sony STARVIS™-sensoren samt multi-element-objektivet indfanger det nye webcam fra Dell tilstrækkeligt med lys, hvilket resulterer i helt skarp billedklarhed. Samtidig kommer webcammet med en kombination af både Digital Overlap HDR og Facial Detection Auto Exposure, optimerer billedet.
Med Dell Webcam Pro er det slut med grynede billeder. Kameraet kommer nemlig med avanceret billedsignalbehandling samt 3D/2D-støjreduktion, så du altid fremstår knivskarpt – selv i svag belysning. En række smarte funktioner, herunder AI Auto Framing-funktionen, sikrer ligeledes, at personen altid vil være fokus i billedet.
Det er ikke kun billedkvaliteten, der er helt i top. Med en indbygget støjreduktionsmikrofon sikrer Dell Webcam Pro nemlig også, at lyden går klart igennem. Webcammet kommer desuden med et magnetisk dæksel, så du kan sikre privatlivets fred samt en indbygget monteringsklemme, der gør det let at montere webcammet på en skærm, et stativ eller selv en notesblok. Med Dell Peripheral Manager er det desuden muligt at tilpasse webcam-indstillinger såsom synsfelt, lysstyrke, skarphed, kontrast og mætning alt afhængigt af dine ønsker.
Webcammet understøtter både Windows- og Mac-styresystemer, er kompatibel med alle førende UC-platforme og er certificeret til både Microsoft Teams og Zoom.
Pris og tilgængelighed
- Dell Webcam Pro (WB5023) er tilgængelig nu til en vejledende udsalgspris på 1.014,20 kroner.