Dell og NVIDIA fordobler storage-hastigheder i AI-samarbejde
Hjem DELL TECHNOLOGIES Dell og NVIDIA fordobler storage-hastigheder i AI-samarbejde

Dell og NVIDIA fordobler storage-hastigheder i AI-samarbejde

Af Redaktionen

Dell Technologies lancerer ny storage-funktion, der leverer verdens mest effektive og skalérbare storage-system til hurtig dataoverførsel.

Dermed er det muligt at forbedre AI-ydeevnen betydeligt.

Lanceringen inkluderer softwareforbedringer, der accelerer træning og finjustering af AI-modeller, og muliggør validering med NVIDIA DGX SuperPOD AI-infrastrukturen.

Dell Technologies’ og NVIDIAs nye AI-samarbejde er designet til at imødekomme behovet for høj ydeevne og effektivitet til opbevaring af AI storage. Softwareforbedringerne til PowerScale OneFS giver virksomheder mulighed for at forberede, træne, finjustere og inferere AI-modeller betydeligt hurtigere. De nye PowerScale all-flash storage-systemer, baseret på den nyeste generation af PowerEdge-servere, leverer op til dobbelt så høj ydeevne ved dataoverførsler.

”En høj storage-ydeevne er afgørende for at opnå resultater med kunstig intelligens og generativ AI. Derfor har vi fokuseret på at eliminere flaskehalse, når det kommer til dataadgang, og derved øge gennemstrømningen og skalérbarheden for krævende applikationer. Det placerer os i front, når det kommer til innovation inden for storage, og giver vores partnere mulighed for hurtigt og sikkert at kunne tilgå deres data”, udtaler Arthur Lewis, direktør for Infrastructure Solutions Group hos Dell Technologies.

Han bliver suppleret af Dan Keyworth, direktør for Business Technology hos McLaren Racing: ”Vi foretager i gennemsnit en teknisk ændring hvert 17. minut, hvilket ikke ville være muligt uden en it-infrastruktur, der understøtter vores processer. Med Dell PowerScale er det muligt at udnytte det fulde potentiale ved AI og skabe en formel for succes”, afslutter han.

Dell og NVIDIA fordobler storage-hastigheder i AI-samarbejde

De nye opdateringer, udviklet i samarbejde med NVIDIA, giver virksomheder fordele ved en valideret kombination af NVIDIA DGX-systemer, Dell PowerScale-storage og NVIDIA Quantum-2 InfiniBand. Disse arbejder nemlig sammen om at levere effektiv og hurtig AI-storage og forventes at udgøre den første Ethernet-storageløsning, som er valideret af NVIDIA DGX SuperPod.

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>