Med lempelsen af forsamlingsforbuddet som følge af COVID-19 har Energistyrelsen igen mulighed for at holde informationsmøder om bredbåndspuljen.
De første møder afholdes allerede i næste uge.
Det er nu, du skal i gang med at forberede et lokalt bredbåndsprojekt, hvis du skal søge om tilskud fra bredbåndspuljen i 2020. Der er 100 mio. kr. i puljen. Ansøgningsrunden åbnede den 29. maj, og der er ansøgningsfrist den 26. oktober 2020. Du finder information om bredbåndspuljen på Energistyrelsens hjemmeside.
Der kan søges om tilskud til lokale bredbåndsprojekter i områder, hvor bredbåndsdækningen er meget dårlig. For at være tilskudsberettiget, må en adresse højst have mulighed for at få bredbånd med en hastighed på 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload. Der må ikke være udsigt til, at der vil komme bedre bredbånd på kommercielle vilkår inden tre år.
De første informationsmøder afholdes i næste uge
Med lempelsen af forsamlingsforbuddet har Energistyrelsen igen i år mulighed for at holde informationsmøder om bredbåndspuljen. Der holdes møder følgende steder:
Østjylland
Dato: Tirsdag den 16. juni, kl. 16-18
Sted: Gudenåcentret, Kirkevej 10, 7160 Tørring
Tilmeldingsfrist: Mandag den 15. juni 2020
Vestsjælland
Dato: Onsdag den 17. juni, kl. 16-18
Sted: Slagelse Kommune, Auditoriet, Torvegade 15, 4200 Slagelse
Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 16. juni 2020
Midt- og Vestjylland
Dato: Torsdag den 18. juni, kl. 16-18
Sted: Vestjyllands Kunstpavillon, Henning Larsens Vej 3, 6920 Videbæk
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 17. juni 2020
Syd- og Midtsjælland
Dato: Mandag den 22. juni kl. 16-18
Sted: Kultunariet, Søndergade 12, 4690 Haslev
Tilmeldingsfrist: Fredag den 19. juni 2020
Himmerland
Dato: Onsdag den 24 juni, kl. 16-18
Sted: Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord, Skibsgade 35, 9500 Hobro
Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 23. juni 2020
Fyn
Dato: Torsdag den 25. juni kl. 16.30-18.30
Sted: Forskerparken, Auditoriet, Forskerparken 10, 5230 Odense M
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 24. juni 2020
Tilmelding
Der er et begrænset antal pladser til de enkelte møder. Derfor er det vigtigt, at man tilmelder sig. Send en mail til tele@ens.dk med oplysning om, hvem du er, og hvilket møde du gerne vil deltage i. Møderne vil blive afviklet i overensstemmelse med retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.
Vigtige datoer
29. maj | Ansøgningsrunden for 2020 blev igangsat Energistyrelsens kort med oplysning om alle tilskudsberettigede adresser blev offentliggjort på bredbaandspulje.ens.dk. |
25. august | Sidste frist for at borgere, kommuner m.v. kan gøre indsigelse mod oplysninger på kortet over tilskudsberettigede adresser |
21. september | Sidste frist for at annoncere projekter med henblik på at kunne indgå aftale med en udbyder |
26. oktober | Ansøgningsfrist |