Ikonisk Rolex-ur til 1 mio. kr. på dansk auktion
Hjem EFTER ARBEJDE Ikonisk Rolex-ur til 1 mio. kr. på dansk auktion

Ikonisk Rolex-ur til 1 mio. kr. på dansk auktion

Af Redaktionen

Blandt de mange armbåndsure, Rolex har produceret gennem tiden, er der næppe en mere eftertragtet model end Daytona ”Paul Newman”.

Ikonisk Rolex-ur til 1 mio. kr. på dansk auktion

Rolex Daytona “Paul Newman”. Vurdering: 800.000-1 mio. kr.

Auktionshuset Bruun Rasmussen udbyder nu et eksemplar af referencen 6239.

Det eksklusive ur fra 1966 er vurderet til 800.000-1 mio. kr. og kommer under hammeren på auktionshusets Traditionelle Auktion i København den 9. juni kl. 18.

”Rolex’ ”Paul Newman”-model kan med rette betegnes som ikonisk. Det er eftertragtet af flere grunde – bl.a. på grund af dets proportioner og skivens legende udtryk. Uret vil uden tvivl være kronjuvelen i enhver samling,” siger Vilhelm Islandi Bramsen, leder af afdelingen for armbåndsure hos Bruun Rasmussen.

I 2018 solgte Bruun Rasmussen et Daytona ”Paul Newman” ref. 6241 for et hammerslag på 1,7 mio. kr., hvilket dermed gjorde uret til det dyreste armbåndsur solgt på auktion i Danmark. Det udbudte eksemplar er i god stand med originale dele og kommer fra den originale køber i Danmark.

Manden og uret

Det var tilbage i 1962, at Rolex blev den officielle tidtager på den berømte Daytona-racerbane i Florida. Det var tilfældigvis også et år før, producenten lancerede Cosmograph ref. 6239 med kælenavnet “Daytona”. Uret havde en tachymeterskala på kransen og var udviklet specifikt med henblik på racerkøreres behov.

Paul Newman var en succesrig skuespiller, men også en ivrig motorsportsentusiast, politisk aktivist og generøs filantrop. Newman begyndte at gå med en række forskellige Rolex Daytonas i 1972. Interessant nok var “exotic dial” og “Paul Newman” Daytona-varianterne meget upopulære på dette tidspunkt – og det i en sådan grad, at Rolex nærmest ikke kunne forære dem væk. Men historien lyder, at populariteten steg med raketfart fra det øjeblik, hvor Newman blev fanget på forsiden af et italiensk magasin med uret på håndleddet.

Prisudvikling

Det er utroligt at tænke på, at et ur, der indledningsvist kostede omkring $1.500 i slutningen af 1980’erne, blev til et ur med en værdi af $10.000 i begyndelsen af 1990’erne og derefter en sekscifret værdi i begyndelsen af 2000’erne.

Det dyreste Rolex Daytona, der nogensinde er solgt (bortset fra Paul Newmans eget Daytona til $15,5 mio.), er en ref. 6263 – et af de kun tre kendte yellow gold Oyster ”Paul Newman” Daytonas med citrongrøn urskive. Dette ur endte i en pris på $3,7 mio. i maj 2017.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>