Rockwell Automation annoncerer Åsa Arvidsson som ny regional vicepræsident for Norden, Storbritannien, Irland og Rusland
Hjem KVINDER PÅ KANALEN Rockwell Automation annoncerer idag Åsa Arvidsson som ny regional vicepræsident for Norden, Storbritannien, Irland og Rusland

Rockwell Automation annoncerer idag Åsa Arvidsson som ny regional vicepræsident for Norden, Storbritannien, Irland og Rusland

Af Redaktionen

Den nyudpegede leder sætter fokus på at realisere forretningspotentialet af digital transformation for regionens industrielle virksomheder

Rockwell Automation, verdens største virksomhed dedikeret til industriel automation og information, offentliggør i dag Åsa Arvidsson som ny Regional Vice President for North Region EMEA, der dækker Norden, Storbritannien, Irland, og Rusland.

I denne rolle vil Åsa Arvidsson arbejde for, at kundernes ’time to value’ forkortes i takt med at virksomhederne i stigende grad anvender digitale løsninger til at øge både robusthed, agilitet og bæredygtighed i deres drift.

Med udgangspunkt i Sverige vil Åsa Arvidsson og hendes team opbygge relationer med såvel slutbrugere, OEM’er som partnere i hele regionen. Udnævnelsen styrker virksomhedens lederteam i Europa, Mellemøsten og Afrika og vil accelerere virksomhedens strategi for at bringe Connected Enterprise til live.

Rockwell Automation annoncerer Åsa Arvidsson som ny regional vicepræsident for Norden, Storbritannien, Irland og Rusland

Åsa Arvidsson

Susana Gonzalez, EMEA-præsident, Rockwell Automation, udtaler: “Jeg er glad for at kunne afslutte et succesfuldt regnskabsår med at byde Åsa Arvidsson velkommen til lederteamet for Rockwell Automation EMEA’s. Med dette job får Åsa Arvidsson en afgørende rolle i implementeringen af vores regionale strategi for accelereret og profitabel vækst i det kommende finansår.”

Åsa Arvidsson vil hjælpe virksomheder med at realisere forretningsværdien af digital transformation og vise, hvordan strategisk brug af teknologi kan hjælpe dem med at skabe vækst, samtidig med at de opfylder deres bæredygtighedsmål. Hun ser frem til at styrke industriel digitalisering på tværs af alle landene i sin region.

”Vores intelligente industrielle systemer gør det muligt for vores kunder at reducere infrastrukturomkostninger, fremskynde time-to-value og øge produktiviteten,” siger Åsa Arvidsson, Regional Vice President for North Region EMEA Rockwell Automation. ”I en tid, hvor virksomheder er blevet langt mere opmærksomme på risici i globale forsyningskæder og global produktion, øges behovet for automatisering af driften. Jeg er stolt af at slutte mig til Rockwell Automation og glæder mig til at tage del i rejsen sammen med vores kunder.”

Ledelsesteamet styrkes yderligere

Åsa Arvidsson er ikke den eneste nye regionale vicepræsident, der slutter sig til Rockwell Automations lederteam. Christian Reuter er udnævnt til EMEA regional vicepræsident, Market Access.

Christian Reuter og hans team vil drive Rockwell Automations strategi for markedsadgang på tværs af regionen ved at udvide og forbedre virksomhedens PartnerNetwork™. Øget rækkevidde i Rockwell Automations nøglemarkeder er et prioriteret strategisk redskab til vækst. Nøglen til succes, er at accelerere softwareudbuddet sammen med det klassiske hardwaresalg, vurderer Christian Reuter.

“Rockwell Automation leverer et omfattende, globalt partnerøkosystem der omfatter markedsledende teknologi, uovertruffen lokal support og service samt en integreret og strømlinet tilgang til forretning,” siger Christian Reuter, EMEA regional vicepræsident, Market Access. ” Bredden af innovative teknologier, som ingen enkeltleverandør kan levere alene, og vores meget spændende softwareløsninger, hjælper kunderne til succes.”

I marts blev Malte Dieckelmann udnævnt til EMEA regional vicepræsident, Software Sales, hvor han har drevet virksomhedens fremragende portefølje for Connected Enterprise med Smart Manufacturing, IOT og analyser med stor succes for kunderne. Det var en ny rolle i EMEA-regionen, og Malte Dieckelmanns erfaring med at lede, transformere og skabe vækst i softwarevirksomheder har været afgørende for at accelerere Rockwell Automations aktiviteter med den strategiske alliancepartner PTC, nyligt erhvervede Plex Systems, den førende cloud-baserede platform til intelligent produktion, og AVATA, en førende udbyder af tjenester til administration af supply chain management, ERP og performance management.

Partha Seshadri blev udnævnt til EMEA regional vicepræsident, Lifecycle Services. Han har skabt øget vækst og effektivitet i virksomhedens EMEA Lifecycle Services-forretning, herunder forretningsområderne Solutions and Services. Rockwell Automation LifecycleIQ™ Services giver det fleksible partnerskab, som kunderne har brug for og forventer i dag, og Partha Seshadris lederskab hjælper virksomheder med at arbejde hurtigere, smartere og med større smidighed på ethvert tidspunkt i deres forretningscyklus.

Tilsammen løfter disse nye udnævnelser Rockwell Automations allerede imponerende EMEA-lederorganisation og sikrer, at virksomheden fortsætter med at levere enestående service til sine kunder i hele regionen.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>