Hjemmearbejde, e-handel på Google og streaming i massevis.
I disse corona-tider er der et voldsomt pres på internettet, både i Danmark og på globalt plan.
For mens de voksne arbejder hjemme, er også børn og unge hjemme fra skole og uddannelsesinstitutioner. Og det har naturligt ført til, at internettet i disse tider bliver brugt massivt, eksempelvis til streaming.
Og det kan allerede nu mærkes tydeligt hos internetgiganterne. Facebook har eksempelvis meldt ud, at de på deres platforme – Messenger, WhatsApp og Facebook – oplever et forbrug, der er langt over det normale.
Også TalkTalk, der er én af de største internetudbydere i Storbritannien, oplever et betydeligt større pres på deres netværk. Og i Danmark har teleselskaberne 3 mobil og Telmore, rapporteret om en vækst i dataforbruget på 30-40 procent.
Netflix & Google
Også de helt store internetgiganter, Netflix og Google, fortæller om en stor vækst i forbruget.
Netflix har eksempelvis oplevet en stor tilgang i nye kunder fra Italien og Spanien, der lige nu er hårdt ramt af corona, hvorfor befolkningen opfordres til at opholde sig indendørs.
Og det er værd at bemærke, for tilsammen står de to giganter for hele 25 procent af alt den data, som bliver transmitteret med internettet.
Og særligt brugen af Netflix – der på verdensplan har 130 millioner abonnenter – har nu fået EU-Kommissionen op af stolen.
Thierry Breton er EU’s kommissær for det indre marked, og han har været i dialog med Netflix’ CEO Reed Hastings flere gange. Han opfordrer streaminggiganten til at sætte billedkvaliteten ned, så det ikke belaster internettet så meget. Og samtidig opfordrer han også alle forbrugere til at sænke billedkvaliteten, når de streamer og bruger internettet:
Netflix har meldt ud, at man bakker op om udmedingen, og at Netflix derfor vil tilpasse streamingkvaliteten efter den netværkskapacitet, der er til rådighed.
Bliver mit internet påvirket?
Der er ikke noget, der peger på, at danskernes internet bliver påvirket af situationen. Det siger pressechef hos Telia, Mads Houe:
“Udfordringen med forringet performance er reel i forbindelse med spidsbelastninger, mens risikoen for et omfattende netværkssammenbrud i Danmark er minimal som følge af store trafikmængder. Øget streaming bliver ikke et problem i Skandinavien, da vi helt generelt har gode netværk og meget høj kapacitet,” siger han ifølge B.T.
Danskernes øgede aktivitet på deres telefoner og hjemmeinternet disse dage, svarer til, at der er et weekendforbrug hele ugen. Det er blandt andet streaming af serier og film, lydbøger, online spil og bogtjenester, som danskerne forbruger i langt større grad disse dage, lyder det fra teleselskaberne.
Mulige problemer i andre lande
Det er dog ikke alle lande, der har det lige så godt som herhjemme.
Andre lande kan nemlig komme under et pres, når det kommer til deres forbindelse. I Tyskland kører 35 procent af befolkningen stadig på 3G-netværk, og Frankrig, Spanien og Italien kæmper også med at få 4G-netværket til at fungere.
Og i de lande, hvor mange altså bruger langsommere forbindelser, kan der opstå problemer, hvis alle streamer i HD-kvalitet.
Netflix Party – Sådan kan du se Netflix med dine venner
Hvis corona-krisen har sat en stopper for, at du kan binge Netflix fysisk med dine venner, så frygt ej. Netflix har nemlig lige lanceret Netflix Party.
Netflix Party er en helt ny måde at se Netflix med dine venner på. Hvis en gruppe venner vil se et afsnit af en given serie eller film, vil Netflix Party synkronisere det, så i ser afsnittet eller filmen på samme tid.
Derudover er det også muligt i Netflix Party at have en gruppe chat kørende, mens i ser Netflix. På den måde kan i være virituelt sammen, hvilket er perfekt i disse corona-tider.
Det er gratis at få Netflix Party, og du kommer i gang med at installere det her!
Test din egen hastighed
Har du brug for at teste din egen hastighed, har vi hos Bredbånd.dk vores hastighedstest, som giver dig et godt overblik. Hermed kan du følge med i, hvordan det ser ud hjemme hos dig.