Nutidens teknologier er nu ikke rustet til fremtidens udfordringer
Hjem BÆREDYGTIGHED Nutidens teknologier er nu ikke rustet til fremtidens udfordringer

Nutidens teknologier er nu ikke rustet til fremtidens udfordringer

Af Redaktionen

Industri 4.0 er ved at tage det næste skridt mod maskinbaserede produktionsprocesser: fra automatisering til autonomisering.

Nutidens maskinprocesser med samlebånd og robotteknologi har skabt de økonomiske systemer, vi kender i dag, men det er samtidig blevet tydeligt, at disse teknologier ikke vil kunne klare fremtidens udfordringer.

Siden invasionen af Ukraine har virksomheder i Danmark og de industrialiserede lande befundet sig i en kritisk energi- og råvarekrise. Hertil kan vi tilføje kompetencemangel og forstyrrelser i de globale forsyningskæder forårsaget af coronapandemien. For eksempel har manglen på halvledere ramt bilindustrien hårdt siden begyndelsen af året, og virksomheder mister i øjeblikket hundredtusindvis af kroner hvert minut grundet produktionsstop.

Fremtidens digitaliserede og forbundne fabrikker har mulighed for at forhindre netop dette gennem systemer, der tilpasser deres egne processer til forandringerne i den globale økonomi. Systemerne kan ligeledes kompensere for personalemangel, øge effektiviteten og fleksibiliteten, reducere energiforbruget og accelerere en mere bæredygtig produktion.

Et eksempel på dette er Digital Thread, en kommunikationsstruktur der synkroniserer alle hardware- og softwaresystemer i en virksomhed uanset producent. Det eliminerer behovet for kompleks og dyr proprietær software og sikrer stabil datatrafik.

Fremtidens virksomheder har ikke kun autonom produktionsteknologi – teknologien danner også sine egne netværk. Et system som Digital Thread strømliner udvekslingen af data fra produktionen helt op på bestyrelsesniveau. Heraf kan virksomheder drage vigtige konkurrencefordele. Det gælder hurtigere produktlanceringer, adgang til øjeblikkelig evaluering af kundedata samt muliggørelse af individuelt tilpassede produkter og tjenester baseret på detaljerede forbrugerprofiler og indsigter i den daglige produktion.

En digital og organisatorisk ændring i denne skala er dog lettere sagt end gjort. For en vellykket implementering bør virksomheder derfor følge fire principper:
Nutidens teknologier er ikke rustet til fremtidens udfordringer

Mukul Dhyani, Senior Vice President og Business Head for Continental Europe hos Tech Mahindra

1. Implementering af systemerne allerede i virksomhedens opstartsfase
2. En holistisk tilgang og et klart investeringsafkast (ROI)
3. Involvering af aktieholdere tidligt i processen – også i det finansielle økosystem
4. Igangsættelse af en omfattende indsamling af kundedata

Hvis disse principper følges konsekvent, kan teknologier som Digital Thread markant øge virksomhedernes chance for succes i den digitale tidsalder. Ifølge en undersøgelse fra Global Lighthouse Netværk fra 2020 kan organisationer potentielt generere flere milliarder ekstra gennem datakontinuitet.

Som et af de mest automatiserede og robotteknologiske lande er en konsekvent digitalisering af industrien det logiske næste skridt for Danmark. Økonomien i de industrialiserede lande har endnu ikke nået det fulde potentiale – med den er på rette vej.

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>