Stigende boligpriser har skabt flere lejere de sidste fem år
Hjem LIVSSTIL Stigende boligpriser har skabt nu flere lejere de sidste fem år

Stigende boligpriser har skabt nu flere lejere de sidste fem år

Af Redaktionen

Høje boligpriser har gjort det sværere for især førstegangskøbere at købe deres første bolig.

I stedet lejer de rækkehuse og parcelhuse, hvor der de sidste fem år har været en vækst af udlejede rækkehuse på 25.000, viser nye tal.

Mens antallet af rækkehuse, beboet af ejere, er stagneret de seneste fem år, bliver rækkehuse stadig mere populære blandt lejere. 297.329 rækkehuse er beboet af ejere, mens 486.439 rækkehuse er udlejet. Og fra 2018 til 2022 er antallet af udlejede rækkehuse steget med godt 25.000, viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

-Parcelhuse er typisk beboet af deres ejere, mens lejligheder for det meste er beboet af lejere. Rækkehuse er langt færre i antal, men flertallet af dem er lejet ud, og vi kan se, at der flere og flere vælger at leje både parcelhuse og rækkehuse, mens andelen beboet af ejere falder, siger Thomas Hovgaard.

Han mener, at udviklingen kan skyldes et boligmarkedet, som de seneste fem år har udviklet sig eksplosivt.

-Boligmarkedet har på en måde været afkoblet fra resten af samfundsudviklingen. Priserne er steget over al forventning, og det er klart, at mange vil opleve, at de ikke kan finansiere en ejerbolig, og slet ikke med de strammere regler, som er blevet indført efter finanskrisen. Derfor er det eneste alternativt at leje, siger Thomas Hovgaard.

Ifølge ham kan de seneste års lave renteniveau også have betydning for, om nybyggede rækkehuse bliver lejet ud.

-Hvor investorer tidligere byggede og solgte igen og dermed fik en gevinst ved salg, vil de i en periode med negative renter, som vi har været i, søge mod at leje ud og dermed få bedre udbytte af kapitalen. Samtidig er det belejligt, da der er mange lejere, især førstegangskøbere, som ikke kan købe, i markedet, siger Thomas Hovgaard.

I visse dele af landet, især i vækstområder med meget høje lejepriser, vil det ifølge Estate ofte være billigere at bo i en bolig, man selv ejer, fordi renteniveauet er lavt og en del af huslejen ender som egen opsparing i stedet for at betale til en udlejer.

Stigende boligpriser har skabt flere lejere de sidste fem år

-Det er altid et spørgsmål om temperament. Som lejer kan man hurtigt komme fri af en bolig, mens man som ejer kan risikere at hænge på sin bolig i længere tid. Til gengæld kan man som ejer i mange tilfælde være heldig at opspare kapital både ved afdrag men også ved almindelige prisstigninger, siger Thomas Hovgaard.

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>