Liverpool FC og Vista har underskrevet en flerårig aftale, der byder “the Reds” velkommen som officiel design- og marketingpartner for små virksomheder
Vista blev grundlagt i 1995 og er design- og marketing partner for millioner af små virksomheder i hele verden, herunder over 1,5 millioner virksomheder i Storbritannien.
Brandet omfatter både VistaPrint, 99designs by Vista og VistaCreate.
Den globale aftale med LFC er Vistas første sportspartnerskab i Storbritannien. Sammen vil LFC og Vista udvikle programmer, der hylder små virksomheder i det globale LFC-fællesskab og integrerer dem i holdets platforme, herunder digitalt og socialt medieindhold, aktivering på stadion og markedsføring. LFC og Vista vil også samarbejde om at skabe en række spændende designinitiativer, der skal engagere fans og de små virksomheder.
Det primære fokus for partnerskabet vil blive at støtte små virksomheder i Liverpool, gennem ‘Small Business of the Match’-oplevelsen med det formål at få de små til at føle sig store.
Inspirerende ejere af små virksomheder vil blive nomineret af LFC for deres positive indflydelse på lokalsamfundet, og de vil blive belønnet med en uforglemmelig oplevelse af en fodboldkamp og ikke mindst anerkendelse på Liverpools hjemmebane, Anfield stadium, og omegn.
Derudover vil Vista samarbejde med de små virksomheder om at levere design- og markedsføringstjenester for at støtte deres forretning. Et antal små virksomheder vil derefter blive udvalgt og få helte-status ved en udvalgt kamp på Anfield.
Drew Crisp, som er SVP Digital i Liverpool Football Club, har sagt om samarbejdet, at: “Vi er glade for at byde Vista velkommen om bord. Det er et spændende partnerskab, som her i begyndelsen vil støtte små virksomheder i Liverpool, men som til gengæld på sigt også vil skabe stærkere fællesskaber i Liverpool med henblik på en bedre fremtid.”
“De seneste to år har været hårde for nogle virksomheder, og denne idé fra Vista vil være en stor mulighed for, at små virksomheder, der virkelig fortjener det, vil se deres navn i lyset på Anfield. Hver enkelt vil få en global platform til at fortælle alle om deres virksomhed og forstærke deres budskaber.”
Emily Shirley, der er General Manager for Vista i Storbritannien og Irland, har sagt, at: “En bys fodboldhold og små virksomheder er livsnerven i det, der gør den speciel, så vi er glade for at samarbejde med et så ikonisk hold og med en så ikonisk by som Liverpool. Gennem LFC’s enorme fanbase, utrolige talent og lokale tilknytning er vi glade for at bruge denne platform til at fejre Storbritanniens iværksætterhelte og give dem den støtte, de har brug for, for at få succes.”
Ricky Engelberg, der er Chief Marketing Officer hos Vista, tilføjede: “Vistas mål som design- og marketingpartner for små virksomheder overalt er at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe de små virksomheder med at trives, fordi de har så stor en betydning for lokalsamfund som Liverpool, men også i hele Storbritannien og ikke mindst rundt om i verden. Vista er på vegne af små virksomheder begejstret over at kunne samarbejde med en af de mest ikoniske klubber i hele sportsverdenen, Liverpool FC, og dermed sætte vores kollektive spotlight på disse fantastiske virksomheder.”