SAP får nyt direktør-makkerpar i Norden og Baltikum
Hjem SAP SAP får nyt direktør-makkerpar i Norden og Baltikum

SAP får nyt direktør-makkerpar i Norden og Baltikum

Af Redaktionen

Den 1. maj byder SAP velkommen til et nyt direktør-makkerpar for de nordiske og baltiske lande.

SAP får nyt direktør-makkerpar i Norden og Baltikum

Forskning fra STL Partners og Vertiv afslører, hvorfor teleselskaber bør prioritere effektivitet og bæredygtighed i 5G-netværk

Helle Dochedahl, tidligere nordisk COO udnævnes til administrerende direktør for Norden og Baltikum og afløser Marika Auramo, der er blevet forfremmet til nordeuropæisk COO. Ari Pussinen bliver ny nordisk COO.  

Den 1. maj 2021 tiltræder Helle Dochedahl som administrerende direktør for SAP i Norden og Baltikum. Helle har over 25 års SAP erfaring og kommer fra en stilling som Chief Operating Officer (COO) for Norden og Baltikum, hvor hun siden 1. oktober 2019 har kørt et meget succesfuldt parløb med Marika Auramo som administrerende direktør. Før dette har hun bestredet flere stillinger indenfor SAP Presales senest som Vice Præsident EMEA Syd med ansvar for Center of Excellence og flere Presales afdelinger. Helle Dochedahl vil som administrerende direktør for SAP i Norden og Baltikum stå i spidsen for ca. 800 medarbejdere og have ansvaret for alle SAPs innovative forretnings-softwareløsninger, platforme og services på tværs af hele Norden og Baltikum. Hendes top prioritet er SAPs kunder bliver succesfulde og hun kommer derfor til at spille en hovedrolle i udrulningen af SAPs nye Forretningstransformation-som-en-Service satsning ”RISE with SAP”, samt at sikre at nordiske og baltiske kunder migrerer til SAPs intelligente ERP løsning SAP S/4HANA.

”Jeg tror fuldt og fast på at teamwork og mangfoldighed er meget stærke partnere i at skabe succes og få medarbejderne til at blomstre og levere over forventning. SAP har den rigtige strategi og kan hjælpe virksomheder i alle størrelser med at realisere stor værdi, så jeg er meget stolt over at blive bedt om at lede SAP i Norden og Baltikum ind i en ny æra, hvor organisationer genopfinder sig selv ved hjælp af dataindsigt og skaber intelligente virksomheder, der stimulerer økonomisk vækst og bæredygtige forretningsmodeller i hele regionen”, siger Helle Dochedahl, administrerende direktør for SAP i Norden og Baltikum.

Helle, der er dansker, har base på SAP kontoret i København og rapporterer direkte til Rohit Nagarajan, SAP President EMEA North.

Ari Pussinen afløser Helle Dochedahl som nordisk COO og vil fortsætte det meget succesfulde partnerskab mellem administrerende direktør og COO. Helle og Ari vil sammen fokusere på strategiske kunder, forretningsudviklingen samt overvåge alle kunderettede aktiviteter i Norden og Baltikum. Ari Pussinen har de sidste 10 år været direktør for SAPs nordiske og baltiske organisation for små og mellemstore virksomheder, der giver alle virksomheder, uanset deres størrelse, mulighed for at blive en så veldrevet forretning som muligt.

”Vi befinder os i en meget spændende tid for SAP, hvor mange virksomheder henvender sig til os for at accelerere deres digitale rejser og realisere forretningstransformation. Jeg er meget glad for nu at have muligheden for at sikre, at vores kunder får den bedst mulige støtte fra alle vores SAP teams, og jeg ser frem til at samarbejde tæt med Helle Dochedahl om at sikre fortsat fokus på at understøtte vores kunder og partnere i deres Cloud rejser”, siger Ari Pussinen, COO for SAP i Norden og Baltikum.

Ari Pussinen har base på SAP kontoret i Helsinki.

Marika Auramo tiltrådte 1. april 2021 som COO for SAP EMEA Nord (Storbritannien, Irland, Frankrig, Holland, Belgien, Danmark, Grønland, Island, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen) efter i 2 år succesfuldt at have ledt den nordiske og baltiske region sammen med Helle Dochedahl som hendes COO. Marika har haft både regionale og globale lederstillinger i SAP inden for salg, services, industrier og data management og var global COO for Platform & Database før hun kom tilbage til Finland for at blive administrerende direktør for Norden og Baltikum.

”Det er altid en svær beslutning at forlade et job man elsker, og jeg har været meget privilegeret ved at arbejde med og for et fantastisk og dedikeret team. Men jeg er samtidig meget opmærksom på vigtigheden i at udvikle talent og skabe en kunde-orienteret og mangfoldig arbejdskultur. Jeg tror på, at kontinuerlig læring og tilpasning er essentiel og er en stor tilhænger af en sund rotation, så folk bliver opmuntret til at tage nye ansvarsområder på sig, og når han eller hende, så rykker videre, kan andre SAP talenter så få prøvet deres kræfter af”, siger Marika Auramo, COO for SAP EMEA Nord.

Marika Auramo fortsætter med at have sin base på SAP kontoret i Helsinki.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>