Med de nye løsninger og services fra Dell Technologies kan virksomheder i alle størrelser fremover skabe bedre og hurtigere resultater end tidligere med generativ AI.
Dell Technologies har lanceret en række nye løsninger og services under navnet Dell Generative AI Solutions, der hjælper virksomheder hurtigt og sikkert med at skabe generative AI-modeller på virksomhedernes egne lokationer.
Dell Generative AI Solutions er skabt til alle virksomheder – uanset størrelse og industri, og giver virksomhederne mulighed for at opnå bedre og hurtigere resultater.
Blandt de nye løsninger er Dell Validated Design til generativ AI, der er udviklet i samarbejde med NVIDIA, som tilbyder virksomheder gennemtestet infrastruktur, software og services fra Dell Technologies. Med Dell Validated Design kan virksomheder udrulle en modulopbygget, skalerbar og sikker platform til generativ AI.
Desuden har Dell Technologies lanceret Dell Professional Services, der hjælper virksomheder med strategi, implementering og skalering, så virksomhederne accelererer deres brug af generativ AI.
Slutteligt vil en række workstations i Dell Technologies’ Precision-serie, der er verdens mest solgte workstations1, fremover give brugerne muligheden for at benytte sig af endnu flere GPU-konfigurationer fra NVIDIA. Dermed får virksomhedernes udviklere de bedste forudsætninger for at skabe de mest optimale AI-modeller, før de bliver udrullet og skaleret.