Dell Technologies og Microsoft indgår cloudsamarbejde
Hjem CLOUD Dell Technologies og Microsoft indgår cloudsamarbejde

Dell Technologies og Microsoft indgår cloudsamarbejde

Af Redaktionen

Det nye samarbejde mellem Dell Technologies og Microsoft Azure giver virksomheder mulighed for at udvide deres hybride cloudmiljøer, så workloads i Azure nu også kan placeres i datacentre og i edge-miljøer.

Dell Technologies udvider sin produktportefølje med Dell APEX Cloud Platform for Microsoft. Den fuldt integrerede løsning, der er udviklet i samarbejde med Microsoft, forlænger den fulde Microsoft Azure-oplevelse til lokale datacentre og edge-miljøer.

Løsningen er den første i Dell APEX Cloud Platform-serien og den først tilgængelige Premier-løsning til Microsoft Azure Stack HCI. Denne nye Azure Stack HCI-kategori indeholder udelukkende platforme, der hurtigt kan skabe værdi i Azure hybride clouds på grund af den dybe integration med Microsoft.

Dell APEX Cloud Platforms, der er næste generation af infrastrukturløsninger, leverer en stabil it-drift og giver mere kontrol over placering af workloads. Valgmulighederne øges nemlig til også at omfatte virksomhedernes egne cloudøkosystemer. De nye cloudplatforme giver kunderne øget fleksibilitet og beskytter deres investering langt bedre ved at kombinere det bedste, Dell Technologies kan levere inden for automatiseret styring af it-infrastruktur, orkestrering, softwaredefineret storage og regnekraft.

Dell Technologies og Microsoft indgår cloudsamarbejdeMuligheden for at kunne bringe Azure’s cloudløsninger til datacentrene er af stor betydning og en del af en større tendens. For ifølge en rapport fra Enterprise Strategy Group om udrulning af multicloudapplikationer svarer 48 pct. af de adspurgte, at de er i gang med at udvide disse miljøer i deres egne datacentre. Dell APEX Cloud Platforms for Azure giver netop mulighed for på optimal vis at anvende Azure i deres datacentre og på edge-lokationer.

Den nye platform bygger på årtiers samarbejde mellem Dell Technologies og Microsoft.

Den forener Dell Technologies’ ekspertise inden for softwaredrevet systemadministration og orkestrering med Microsofts førende position inden for cloudløsninger og orkestrering af automatisering.

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>