Atea leverer endnu et positivt kvartalsresultat og en omsætningsvækst på 26 procent i forhold til sidste år.
Atea Danmark fremlægger i dag sit regnskab for tredje kvartal 2022.
Regnskabet viser en omsætning på 1,6 mia. kr., hvilket er 26 procent højere end samme kvartal sidste år.
Det samlede resultat før skat (EBIT) ender på 18,4 mio. kr., som er en forbedring på 10,2 mio. kr. i forhold til samme kvartal i 2021.
”Vi har oplevet en fremgang i leveringsituationen her i tredje kvartal, og nu kan vi eksekvere på en del af den back log af ordrer, som vi har haft. Det er en af årsagerne til, at vi oplever en super flot vækst i omsætningen. Vi ender også med et større positivt resultat på bunden end sidste år, så jeg er godt tilfreds med den fremgang, som vi har opnået,” siger administrerende direktør i Atea, Kathrine Forsberg.
Atea-koncernen leverer rekordhøjt plus
Den samlede Atea-koncern, Nordens største leverandør af it-infrastruktur med mere end 7.500 medarbejdere i Norge, Sverige, Danmark, Finland, Litauen, Letland og Estland, afslutter tredje kvartal med en rekordhøj omsætning på NOK 10,4 milliarder samt bundlinje på NOK 284 millioner (EBIT).