Purung teknologivirksomhed bliver del af international ansvarlighedsstandard
Hjem TELEKOMMUNIKATION Purung teknologivirksomhed bliver del af international ansvarlighedsstandard

Purung teknologivirksomhed bliver del af international ansvarlighedsstandard

Af Redaktionen

Den unge teknologivirksomhed Upström går forrest og bliver certificeret med bæredygtigheds-certificeringen, B Corp, som de første i elektronikbranchen i Nordeuropa.

Det er et bevis på, at deres initiativer bidrager til en grønnere branche.

Den midtjyske elektronikvirksomhed Upström, der producerer tech accessories, er blevet certificeret efter den internationale standard B Corp, efter mere end to år med timevis af dokumentation, dataindsamling og interviews. B Corp, der er en 360 graders certificering, måler og vejer en virksomheds bæredygtighedsarbejde. Den viser, at Upström lever op til høje standarder for transparens samt positiv social og miljømæssig effekt. De forpligter sig juridisk til at skabe værdi for samfundet og planeten.

Bag Upström står brødrene Jacob og Casper Sabir. Deres mission er at bygge en forretning på bæredygtige principper og være med til et paradigmeskifte for, hvilke værdier og parametre der definerer succesfulde virksomheder.

– B Corp er for os ikke et slutmål eller endnu en certificering i rækken. B Corp er en adgangsbillet til at være blandt de globale ledere for skabelse af en inkluderende og retfærdig økonomi. Det kan godt lyde meget højtravende og ukonkret, men B-Corp er præcis det modsatte. Det er ekstremt konkret og transparent. At drive en ansvarlig virksomhed handler om at balancerer mennesker, profitskabelse og vores planet, og derfor er vi stolte af at blive en del af B Corp-bevægelsen, siger Jacob Sabir.

360 graders bæredygtighed

Bæredygtighed er blevet en del af verden og samfundet i alle aspekter, og de seneste år har der især været stor fokus på byggebranchen, fødevarer og tekstiler, mens elektronik er gået under radaren. Ifølge Nicoline Olesen, Head of Communications for B Corp in the Nordics, kommer det dog til at ændre sig inden for den nærmeste fremtid.

Purung teknologivirksomhed bliver del af international ansvarlighedsstandard

Upström er startet af brødrene Jacob og Casper Sabir. Som den eneste nordeuropæiske teknologivirksomhed er Upström blevet tildelt den eftertragtede 360 graders bæredygtigheds-certifikation, B Corp. Foto: Upström.

– Elektronikbranchen er helt sikkert en af de næste brancher, man kommer til at kigge på. Derfor giver det god mening, at Upström er på forkant og tager stilling til, hvordan de driver deres virksomhed. Samtidig handler det om at have fokus på, hvordan man kan maksimere det positive output og ikke kun om at minimere det negative output. Det gør Upström ved at tage stilling og være forud for lovgivningen på området, og det er bestemt positivt, siger Nicoline Olesen.

Upströms ønske om at blive B Corp-certificeret kommer på baggrund af flere af de initiativer, de har valgt at bygge deres virksomhed op om. Med blandt andet Net-Zero-plan for reduktion af kulstofemissioner, øget kønsdiversitet i deres forsyningskæde udarbejdelse af livscyklusanalyser samt udvikling af genbrugsmaterialer, vil de være med til at vise en ny retning for elektronikbranchen.

– Konkurrencen i elektronikbranchen er ekstrem, og det betyder desværre, at fokus på 360 graders bæredygtighed hos mange bliver sat til side. Og hvis vi vil ændre adfærd, bliver vi nødt til at tænke i bæredygtighed hele vejen rundt. Vi skal ændre hele vores måde at tænke og agere på. Det er derfor, vi vil være en del af B Corp-bevægelsen. For at gå forrest og vise vejen for alle andre i branchen. siger Casper Sabir.

Forbrugerne mangler gennemsigtighed

Knap halvdelen af danske forbrugere påpeger, at manglende information er grunden til, at de ikke køber mere bæredygtigt. Det viser en undersøgelse foretaget af revisionsvirksomheden Deloitte. Ifølge Tania Ellis, trendformidler og erhvervsrådgiver i bæredygtig forretningsudvikling, er det her, at B Corp viser sin styrke.

– B Corp giver et meget transparant billede, og den viser, at en virksomhed bygger deres forretningsgrund på en ambition om at være de bedste for verden og ikke kun de bedste i verden. Det er også derfor, det er svært at blive B Corp-certificeret, da det handler om, hvordan man som virksomhed arbejder med bæredygtighed på alle parametre, forklarer Tania Ellis.

Siden 2015 er godt 70 danske selskaber kommet igennem B Corp-processen, der vurderer virksomheders 360 graders bæredygtighedsprofil indenfor miljømæssig, etisk og social bæredygtighed.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>