Nanoleaf annoncerer nu planerne om at åbne op for Thread-understøttelse til alle Thread over HomeKit-produkter.
Således fortsætter Nanoleaf med at styrke Thread-økosystemet og dets muligheder for brugerne, ligesom Nanoleaf fortsat vil arbejde for at skabe lettilgængelige og universelle smart home-oplevelser ved at designe enheder, som kan interagere og samarbejde via fælles branchestandarder.
I tæt samarbejde med Apple og Thread Group vil den nye opdatering blive frigivet i løbet af første kvartal 2022.
Opdateringen vil gøre det muligt for Nanoleafs Thread Border Routers (Nanoleaf Shapes, Elements og Lines) at fungere med alle Thread over HomeKit-enheder – inklusive Nanoleaf Essentials Bulb & Lightstrip, Apple TV 4K og flere Eve-produkter (Thermo, Switch, Energy, Aqua, Weather and Door og Window Sensor).
Ved at være det første firma (efter Apple), der åbner for Thread Border Routing til alle Thread over HomeKit-enheder, baner Nanoleaf vejen for, at smart homes eller intelligente hjem kan fungere bedre, hurtigere og meget mere pålideligt. Den kommende opdatering vil også bane vejen for Matter over Thread-enheder fra andre producenter, efterhånden som de kommer på markedet.
Thread-teknologi kan danne et mesh-netværk med lav latency mellem enheder, hvorved det er muligt at skabe hurtigere opkoblingshastigheder og undgå at tabte forbindelser. For hvert ekstra Thread-aktiverede produkt, der er med til at udvide netværket, bliver Thread-økosystemet stærkere og giver brugerne en endnu bedre smart home-oplevelse.
Nanoleaf arbejder også tæt sammen med Connectivity Standards Alliance for at opbygge støtte til Matter i Nanoleafs nuværende og fremtidige produkter. De første produkter fra Nanoleaf, der bliver kompatible med Matter, vil være tilgængelige med protokollanceringen i slutningen af 2022.
Vedhæftede billede
Det vedhæftede billede viser Nanoleaf Lines – det seneste skud på stammen fra Nanoleaf af modulære og farvejusterbare lysprodukter til hjemmet, kontoret og mange andre steder. Nanoleaf Lines blev lanceret i oktober 2021 og er baggrundsbelyste LED-lyslinjer eller lysstænger med en ny modulær formfaktor, som med en kombination af ultramoderne design og fremsynet teknologi skaber smart-home-belysning, der kan farvejusteres helt efter forbrugernes egne ønsker.