Amazonas brænder endnu engang, men modsat sidste år har de europæiske ledere ikke fordømt skovbrandene.
Handelsaftalen, der ikke mindst vil give MERCOSUR-landene et kæmpe eksportmarkede i EU, vil ikke sikre de tropiske skove – tvært imod vil aftalen øge afskovningen
COVID-19 har taget al opmærksomhed, og samtidig er EU klar til at ratificere MERCOSUR-handelsaftalen, der kun vil gøre skovbrandene værre.
Vinteren er kommet til Europa og på tværs af kontinentet kæmper alle med anden bølge af COVID-19, mens regeringerne indfører nye nedlukninger og restriktioner for at stoppe smittespredningen. Når man sidder hjemme, isoleret fra omverdenen, virker den sydamerikanske regnskov længere væk end normalt. Men COVID-19 bør ikke få os til at glemme de trusler, der kan påvirke os alle sammen, herunder afskovning i Amazonas. De nyeste tal fra INPE (Instituto Nacional de Pesquisas Espaciais), det brasilianske rumforskningsinstitut, viser, at skovrydningen er den værste i 12 år med en stigning på 9,5 procent i forhold til sidste år.
Tendensen vil fortsætte så længe den brasilianske regering opildner brandstifterne og svækker de institutioner og love, der er sat i verdenen for at beskytte skovene. Derudover er brandfaren i Amazonas blevet højere og højere år for år, fordi tørsæsonen, grundet klimaforandringer, er blevet længere. Flere studier viser, at vi kan være på vej mod et point of no return, hvis ikke der bliver gjort noget nu. Den brasilianske regering har vist, at de ikke er interesserede i at redde deres unikke natur, tværtimod. Derfor er der behov for international indblanding og EU kan lægge pres på Brasilien ved ikke at ratificere den færdige handelsaftale med MERCOSUR-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay). Verdens Skove mener, at Danmark og EU bør afholde sig fra at ratificere handelsaftalen og kræve et stop for ødelæggelserne af Amazonas.
Hvor er EU?
Det er ikke en nyhed, at Amazonas brænder og sidste år var brandene forsidestof verdenen over. Men i år har der ikke været noget, der ligner samme fokus og det til trods for, at brandene er blevet værre og der derfor er et større behov for handling. Europas ledere, især Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fordømte sidste år brandene og kaldte dem for et ecoside, mens han samtidig opfordrede til international intervention. Dette år, har de europæiske ledere været stille, og det er der sandsynligvis to grunde til: For det første, kæmper de alle med den sejlivede Corona-pandemi. Corona har påvirket vores liv i en sådan grad, at politikere og medier verdenen har haft meget lidt fokus på andet. For det andet, afsluttede EU i juni 2019 udformningen af handelsaftalen med MERCOSUR-landene. Aftalen vil sikre bedre muligheder for handel og medføre toldfritagelse på en række nøglevarer mellem EU og MERCOSUR-landene, som i 2019 importerede for cirka 41 milliarder euro fra EU-landene. Aftalen er efter to årtiers forhandlinger endelig klar til at blive ratificeret af EU-parlamentet, EU-rådet og medlemslandene, men ødelæggelserne af Amazonas burde sætte den på forhandlingerne på pause, hvis ikke stoppe dem helt indtil beskyttelse af naturen er sikret.
I handelsaftalen står der, at parterne skal leve op til Paris-aftalen, minimere skovrydning og respektere oprindelige folks rettigheder og territorier. Specifikt har Brasilien, ifølge Parisaftalen, lovet at sætte en stopper for den illegale skovrydning i verdens største regnskov. Desværre er ovenstående ikke dækket af aftalens sanktions- og opsigelsesklausul, hvorfor EU ikke har nogen mulighed for at sanktionere Brasilien, såfremt landet ikke lever op til deres løfter. Uden sanktionsmuligheder vil EU-MERCOSUR-aftalen være med til at forværre situationen i Amazonas, da aftalen kun vil give Brasilien og de MERCOSUR-landene incitament til at øge skovrydningen for især at kunne producere mere soja og flere animalske produkter til det europæiske marked eksempelvis har en fransk ekspertgruppe vurderet, at alene stigning i eksport af oksekød, vil føre til en øget afskovning på minimum 25 procent.
Handelsaftalen er også kendt som ”cows for cars”-aftalen, da EU primært eksporterer maskiner (28,6 procent) og transportudstyr (12,7 procent) – især fra det tyske marked – til landene i Sydamerika og retur får tobak (21,4 procent), soja og kaffe (17,4 procent) og kød/andre animalske produkter (6,5 procent). Især vil aftalen have en positiv effekt på den tyske bileksport og tyskerne har presset på for at få aftalen igennem. Heldigvis har forrige års skovbrande fået nogle lande, inklusiv Holland, Frankrig, Irland og Østrig til at afvise aftalen, hvilket har sat en midlertidig stopper for implementeringsprocessen. Senest har Parlamentet også meldt ud, at de ikke vil godkende aftalen i den nuværende form. Uheldigvis, kan aftalens grundlag ikke ændres uden en hel ny forhandlingsrunde, og dét er især Tyskland modstander af. Tyskerne burde dog huske på, at en handelsaftale også skal ses som et politisk redskab for EU – en mulighed for at udbrede vores værdier verdenen over – og derfor kan det være nødvendigt at revidere aftalen for at beskytte klimaet og naturen.
Den manglende helt
Den brasilianske regering er selvfølgelig ikke interesseret i, at udenlandske magter intervenerer eller stiller krav. Eksempelvis foreslog Joe Biden, ved præsident-debatten mellem ham og Donald Trump den 29. september, at det internationale samfund skulle donere 20 milliarder dollars til Brasilien, såfremt landet stopper skovrydningen i Amazonas. Denne udtalelse blev af præsident Bolsonaro kaldt ”et tegn på foragt,” og den brasilianske regering vil højst sandsynligt også reagere negativt på eventuelle krav stillet af EU. Selvom Amazonas hovedsageligt er på brasiliansk territorium og hjemsted for bønder, der lever af at rydde skovene, bør det internationale samfund ikke acceptere den fortsatte rydning. For Amazonas er vigtig, også udenfor Brasilien, og EU og Danmark bør ikke være bange for at gå forrest imod den brasilianske regering. Skovrydningen skal stoppes, og det er muligt at finde løsninger for bæredygtigt landbrug i Amazonas, der tilgodeser skoven, de oprindelige folk og lovlydige bønder.
EU bør være en global leder på klima- og bæredygtighedsområdet, og vi bør udnytte vores indre marked som en gulerod til at sikre fremskridt globalt. EU bør vise sig som mere end blot en fortaler for klima og miljø ved at sætte handling bag ordene og sætte foden ned overfor lande såsom Brasilien. Klimaet, og især Amazonas, har brug for en helt. EU under tysk lederskab børe være helten, der kæmper for planeten og for fremtidens generationer. Hverken Corona, en handelsaftale eller noget tredje bør have lov til at give Amazonas dødsstødet, så længe den Europæiske Union kan stoppe det.
Danmark bør sige fra
Af de nævnte årsager mener Verdens Skove ikke, at Danmark eller EU generelt bør ratificere handelsaftalen i dens nuværende form. I stedet bør Danmark sende et klart signal til EU om, at aftalen med MERCOSUR-landene bør skrottes eller genforhandles således, at det bliver muligt at holde Brasilien ansvarlig og indføre sanktioner såfremt Paris-aftalen ikke overholdes.
Du kan være med til at stemme imod denne aftale ved at skrive under på, at danske politikere skal sige fra overfor ødelæggelserne af Amazonas samt at kræve, at EU gør det samme. Det sker ikke mindst ved at sige fra overfor MERCOSUR-aftalen i dens nuværende form og på nuværende tidspunkt.
Af Anne-Sofie S. Henningsen
